Det er efterhånden de færreste, der ikke ved, hvem Tiger King er. Sjældent har en dokumentarserie i hvert fald fået så meget omtale og er blevet set af så mange.

Og hører du til dem, der ikke kan få nok, så er der godt nyt.

En ny dokumentar ligger nemlig klar på YouTube og venter bare på, at du trykker play.

Eller ny og ny er måske så meget sagt. For rent faktisk er der tale om en dokumentar, der blev lavet tilbage i 2016. Før Tiger King blev til…. Tiger King.

Det er den ukendte instruktør J.D. Thompson, der står bag den. Og ifølge movieweb.com måtte han faktisk låne 1.500 dollar af sin mor for at realisere sit projekt.

Og endte tilmed med slet ikke at bruge alle pengene!

'The Life Exotic' hedder hans dokumentar, i hvilken også han har fulgt Joe Exotic over en længere periode.

Men ifølge flere udenlandske medier tegner dokumentaren dog et noget mere afdæmpet portræt end den vildt succesfulde 'Tiger King'.

Joe Exotic, som han bliver solgt i Netflix hittet 'Tiger King'.
Joe Exotic, som han bliver solgt i Netflix hittet 'Tiger King'. Foto: Netflix
Vis mere

Og i modsætning til Netflix serien er J.D. Thompsons lokkemad da også ret beskeden.

»G.W. Zoo i Wynnewood, Oklahoma er verdens største private zoo med over 187 store katte. Zooen drives af Joe Schreibvogel, aka Joe Exotic,« indleder han sin salgstale på YouTube og fortsætter:

»Han kalder sig 'en homoseksuel, skydegal redneck med bundesligahår'. Dette er hans historie.«

imdb.com kan man se, at interessen for dokumentaren har taget gevaldigt til. Men også, at ratingen – altså vurderingen – ligger en del under under 'Tiger King's. Helt præcist får den 5,5 ud af 10.

Den fokuserer da også på den periode i Joe Exotics liv, hvor han stadig var dedikeret til at ære sin brors minde med sin zoo. Og altså endnu ikke var besat af dyreværnsforkæmperen Carol Baskin.

Men er man mere til vanviddet, til det farverige galleri af skurke og svindlere, som indgår i 'Tiger King', er der også godt nyt.

Ifølge Jeff Lowe, Joe Exotics 'knap så fin i kanten' partner, er et nyt afsnit af serien nemlig på trapperne.

Derudover forlyder det fra seriens producer og instruktør, at de alene ud fra det omfattende materiale, de ligger inde med, har nok til at lave en sæson 2.