Sidste fredag blev mange danskere overraskede, da de så aftenens udsendelse af 'Vild med dans' på TV2.
For komiker Andreas Bo havde til stor overraskelse en fyldig manke. Han havde nemlig en paryk på.
Kort før denne uges omgang 'Vild med dans' fortæller kæresten Katrine Wadil til B.T., at de begge var meget nervøse for, hvordan omverdenen ville modtage skuespillerens nye udseende.
Hun fortæller at, ligesom danskerne, der sad og så programmet, blev Andreas Bo's børn også overraskede, da de så deres far med hår på hovedet.
»Det er noget, som vi skulle vende os til derhjemme. Børnene blev lidt forskrækket, da de så ham første gang med hår på hovedet,« fortæller hun, og tilføjer:
»Jeg er ikke fan. Jeg er glad for, at vi mødtes uden hår, fordi det klæder ham meget bedre. Det er vist også andres holdning, så det er fint, at det bare er for en periode. Den ryger af igen, og jeg glæder mig.«
Katrine Wadil tilføjer, at hun ikke havde noget at sige, da parykken kom på tale.
Når Andreas Bo beslutter sig for noget, så gør han det, uagtet andres meninger, uddyber hun.
Deres aftale er, at parykken kun bliver siddende på hovedet, så længe, at han skal danse om fredagen.
Og det troede Katrine Wadil, ikke ville vare så længe, men nu er hun kommet på andre tanker.
»Jeg havde en forventning om, at han nok røg hurtigt ud. Men efter jeg så ham danse, så synes jeg, at de er et rigtig godt par med god kemi, og han er god til at danse,« forklarer hun, og tilføjer:
»Jeg troede, at han ville være den nye Allan Simonsen.«
Andreas Bo danser sammen med Camilla Dalsgaard og skal i aften danse en vals.