Kvinder skal bare 'sparkes bagi', så de 'kan lære at sige fra' i stedet for at komme ti år efter med deres MeToo-anklager.

Det var tilsyneladende budskabet fra Jonna Lis Pedersen i torsdagens afsnit af 'Gift ved første blik'.

Men til B.T. fortæller den 55-årige regnskabsansvarlige nu, at udtalelsen blev taget ud af kontekst.

»Og det er jeg også træt af, for krænkelser er jo ikke noget, man skal tage let på, så derfor er det megairriterende, at de vælger at tage det med. Det var ti sekunder ud af en lang snak, som Carsten og jeg allerede havde startet oppe på værelset, inden kameraet blev tændt,« siger hun.

Carsten Thybo Nielsen og Jonna Lis Pedersen.
Carsten Thybo Nielsen og Jonna Lis Pedersen. Foto: Snowman Productions
Vis mere

Hun vil gerne understrege, at når hun i programmet udtaler: 'Jeg tænker bare – man kommer jo ikke ti år efter', så er det ikke for at så tvivl om kvindernes forklaring, selvom den kommer på bagkant.

»Når kvinder kommer ti år senere, så er det jo tydeligt, at debatten er vigtig – for det betyder, at de har været nervøse for at stå frem. Det er jo ikke rart at få at vide, at man er pylret og gør sig selv til offer, når det er andre, der gør dem til ofre. Så det er fedt med sådan en debat,« siger hun.

»Jeg er rødstrømpe. Men jeg håber også, at der er flere, der tør stå frem, så vi ikke får sager, der er ti år gamle.«

I afsnittet er ægteparret på bryllupsrejse på Ærø, og da de sætter sig ved morgenbordet, indleder Jonna Lis Pedersen samtalen med et: 'Vi skal nok ikke komme ind på det der MeToo-emne, for det har jeg det virkelig stramt med.'

Herefter fortæller hun en historie om en julefrokost, hvor hun rejste sig under maden og højlydt sagde fra, da hendes sidemand gentagne gange havde taget hende på låret.

»Det var effektivt, for da vi var færdige med at spise, kørte han hjem. Og så tænker jeg bare lidt: 'Hvorfor kan andre kvinder ikke rejse sig op og sige det?'« slutter hun sin fortælling, mens Carsten Thybo Nielsen påpeger, at ikke alle kvinder besidder samme styrke som hende.

»Så skal de bare sparkes bagi. Så lærer de det,« nærmest hvisker Jonna Lis Pedersen.

Og det er dén krølle på halen, som 'Gift ved første blik'-deltageren ærgrer sig over.

Carsten Thybo Nielsen og Jonna Lis Pedersen.
Carsten Thybo Nielsen og Jonna Lis Pedersen. Foto: DR
Vis mere

»Jeg bruger tit udtrykket, at nogen 'skal have et spark bagi', og det er jo sødt ment. Det kan jeg også finde på at sige til min veninde: 'Nu skal du fandeme have et los bagi, så du kan komme i gang'. Det skal forstås som en støtte til at blive stærkere, men det er der jo ingen, der kan høre i programmet, så det er ret uheldigt, at det ikke er klippet ud.«

Ifølge Jonna Lis Pedersen havde hun og Carsten Thybo Nielsen netop siddet oppe på værelset og haft en snak om deres respektive og fælles værdier. De havde talt om familierelationer, religion og holdninger til indvandring og MeToo.

Så da de kom ned i hotellets restaurant, og deres videojournalist bad dem tage en lignende snak igen – men denne gang med kamera på – greb Carsten Thybo Nielsen den og fortsatte MeToo-snakken, fortæller Jonna Lis Pedersen.

»Men det er en svær snak, for der er mange aspekter i den, og jeg syntes egentlig, at vi havde debatteret det færdigt, inden vi gik ned. Så jeg syntes faktisk ikke, det hørte sig til at blive vist i fjernsynet på den her måde. For det giver et misforstået billede af, hvad vi havde talt om oppe på værelset.«

Nu spørger jeg lige lidt frækt, om du så ikke bare kunne have rejst dig og sagt fra, som du gjorde dengang ved julefrokosten?

»Så kan jeg jo sidde og stille spørgsmålstegn ved alt eller sige: 'Det her må I ikke filme'. Og det kan jeg jo ikke. Jeg ved heller aldrig, hvordan de vil klippe det sammen,« siger Jonna Lis Pedersen.

Som det fremgår af torsdagens afsnit af 'Gift ved første blik', er hun og Carsten Thybo Nielsen tilsyneladende ikke enige om, hvor let det er for kvinderne at sige fra.

Jonna Lis Pedersen mener dog ikke, at uenighed nødvendigvis ødelægger et ægteskab. Tværtimod.

»For mig handler et ægteskab om, at man har én ting til fælles – nemlig at man er fuldstændig enige om, at man gerne må være uenige. For hvis vi var enige om alt, ville vi ikke have noget at tale om.«