En måned før tid har 'Nybyggerne'-familien fået et ekstra medlem.

Det var et lykkeligt ‘Nybyggerne’-par, der tilbage i oktober afslørede, at de skulle være forældre.

Jonas og Cecilie Handberg afslørede, at de ventede sig en søn, der ville komme til verden til februar i år. Men så lang tid kunne han slet ikke vente.

En måned tidligere en planlagt er parrets første barn nemlig kommet til verden. Det afslører en lykkelig Cecilie på Instagram.

'BABY HANDBERG. Se, hvad vi har lavet. Se, hvad vi har skabt af ren kærlighed og lykke! Denne lille fyr meldte sin ankomst en måned før tid, men han er så meget mere end velkommen,' skriver hun og fortsætter:

'3145 gram fordelt på 50 centimeter ren kærlighedsguf! Hans navn summer vi stadig lige lidt over – det er en vild beslutning. Vi hænger ud på Herlev, indtil den lille fyr er helt kampklar,' siger hun og sender samtidig en stor ros til manden Jonas.

Herunder kan du se billedet, som ‘Nybyggerne’-deltageren har delt:

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.