Har man set 'Hjem til gården', vil man vide, at Joekim Davie Lenny Nielsen ikke er typen, der stryger folk med hårene.
Han 'fylder meget', og man 'tør ikke sige ham imod af frygt for reaktionen', lyder det fra flere af beboerne.
Men spørger man den TV 2-aktuelle frisør, så er hans ligefremme facon helt bevidst. Og han vil ikke gemme den væk – det har nemlig taget ham et helt liv at nå hertil, hvor han tør stå ved sig selv og sine meninger, fortæller han til B.T.
»Når jeg får kunder i frisørstolen, som sidder og brokker sig over deres parforhold i en halv time, og jeg så spørger ind, så plejer de at trække i land og sige: 'Ej, men det går jo også meget godt'. Der er mange, der lyver for sig selv, og jeg har løjet for mig selv hele mit liv, så når jeg mærker de her ting, så bliver jeg nødt til at sige det,« siger han.
Som 13-årig kom Joekim Davie Lenny Nielsen i lære som frisør. Fire år senere blev han medejer af sin egen salon sammen med sin far. Og efter at have været under kendisfrisøren Dennis Knudsens vinger fik han job på TV3-serien 'Hvide løgne'. Herefter blev han sminkør på Det Kongelige Teater, fast frisør på DR og lead stylist på Copenhagen Fashion Week, inden han tog til New York og Paris for at jagte drømmen om at arbejde med de store stjerner.
Verden syntes at ligge for den hårdtarbejdende unge frisørs fødder. Men drømmen brast.
»Jeg fandt ret hurtigt ud af, at man skulle have rundsave på albuerne, for i både Paris og New York var det en branche fyldt med fester, og kunne man ikke feste med, var det svært at slå sit navn fast. Så efter et år fik jeg et lille misbrug af noget ecstasy og besluttede, at det nok var bedst at komme hjem og få styr på det. Så det gjorde jeg.«
I dag kan han se, at det var hans egen higen efter anerkendelse, der spændte ben for karrieren. Han ville hele tiden have folk til at synes, han var dygtig, fortæller han.
»Men den selvindsigt har jeg først fået senere, da jeg begyndte at bruge nogle psykedeliske mediciner. Der indså jeg, at jeg kun havde min salon for at få folk til at se, at jeg kunne præstere noget. Men den blev et fængsel. For når du bliver lead stylist for Copenhagen Fashion Week, så bilder du dig også ind, at du skal bo i en lejlighed af en vis kaliber, og så lægger du et unødigt pres på dig selv.«
Det lå ellers ikke i kortene, at Joekim Davie Lenny Nielsen skulle leve et jetsetliv. Under fødenavnet Kim Nielsen voksede han op på sin fars autoværksted i Ishøj, men allerede fra en tidlig alder blev han fascineret af at rode med hår og kom i skolepraktik hos en frisør.
Men det var ikke alle, der syntes, at det var noget for en 'rigtig dreng'. Og i lokalområdet fik han hurtigt øgenavnet 'Bøsse-Kim'.
»Det var ret voldsomt. Når jeg cyklede hjem, var der en masse børn, der kunne løbe efter mig og råbe: 'Bøsse-Kim',« siger Joekim Davie Lenny Nielsen.
»Jeg var ellers meget pigeglad, men når du er en lille køn dreng, der har succes hos pigerne, samtidig med at du roder i deres hår og har en anderledes tøjstil, så er du et nemt offer,« siger han.
»Og så var der en sekvens ved en halfest, hvor jeg kyssede med en korthåret pige. Det var der nogen, der fik til, at jeg stod og snavede med en dreng. Jeg spillede også lokalteater, så folk vidste, hvem jeg var, i både Ishøj, Hundige og Greve, hvor de også snakkede om 'ham dér Bøsse-Kim', selvom jeg slet ikke kendte dem. Det fulgte mig langt op i min ungdom.«
Selvom han ikke selv vidste det dengang, så viste Joekim Davie Lenny Nielsen sig at være homoseksuel. Og han blev med egne ord en eftertragtet fyr i homomiljøet.
»Og pludselig får man – som mange homoseksuelle gør – en afhængighed af at gå ud og knalde nogen for at føle sig god nok. Hele mit liv har handlet om at spejle mig i, hvad andre syntes, i stedet for at finde ud af, hvordan jeg havde det.«
I dag har han sagt farvel til det overfladiske luksusliv. Han bor på en bondegård ved Skælskør og arbejder med behandlingsformen hydroterapi, men er også fortsat frisør og stylist.
Og når restriktionerne letter 6. april, åbner han salonen Femte til højre i indre København.
Denne gang gør han det dog kun for sin egen skyld.
»Jeg har endelig fået hul på, hvor meget jeg har udsat mig selv for, og har indset, hvad jeg har ofret for andre. Jeg gik blandt andet konkurs med min tidligere salon for nogle år siden, fordi jeg gerne ville hjælpe andre, og de derfor ikke betalte det, det normalt koster. På mange måder har jeg købt mine venner, for det har jeg lært fra barnsben. Men det er slut nu.«
