Sidste fredag var sidste års vinder Jimilian tilbage på scenen i 'Vild med dans'.

Her optrådte han nemlig med en sang, han havde lavet særligt til sin tidligere dansepartner i programmet Asta Björk, som hun og hendes nuværende dansepartner Daniel Wagner kunne danse til.

Sangen inkluderede linjer som 'vi kan ikke kun være venner, baby, du gør mig vild med dans', og det har genoplivet de gamle rygter om, at det tidligere dansepar skulle være blevet mere end bare venner.

Men Asta Björk afviser, at der skulle være hold i rygterne om, at hun og Jimilian har et godt øje til hinanden.

»Der er absolut ingenting der, så det overraskede mig lidt, at folk går ned af den bane,« siger danseren.

Daniel Wagner og Asta Björk dansede samba til Jimilians speciallavede sang 'Venner', som danserinden kvitterede med et stort kram for i sidste program.
Daniel Wagner og Asta Björk dansede samba til Jimilians speciallavede sang 'Venner', som danserinden kvitterede med et stort kram for i sidste program. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

For den særlige 'Vild med dans'-sang om, hvordan et venskab udviklede sig til kærlighed, handler slet ikke om hende, forklarer hun.

Tværtimod blev hun overrasket over, at folk kunne tro det.

»Det tror jeg hverken Jimilian eller jeg selv havde tænkt to gange over, før folk begyndte at snakke om det. Fordi alle hans sange er sådan der, de handler alle sammen om piger og forhold og sådan noget,« lyder det fra Asta Björk.

Hun tror heller ikke engang, at sangen handler om nogen specifik person.

»Han har vel skrevet den til os,« forsøger hendes dansepartner Daniel Wagner.

»Måske den var til dig,« siger Asta Björk med et grin.

»I’ll take it!«