Siden hit-serien 'Venner' sluttede i 2004, har fans i hele verden sukket efter en genforening af holdet bag og nye afsnit. Men det er aldrig sket, og nu fortæller Jennifer Aniston, der spillede Rachel, hvorfor.

Selv vil hun meget gerne vende tilbage til sin ikoniske rolle. Hun udpeger andre fra 'Venner'-holdet som årsag til, at fansenes ønske ikke er blevet opfyldt.

»Hør her: Pigerne har altid sagt, at vi ville elske at gøre det igen, men drengene er af en eller anden årsag lidt mindre begejstrede for idéen. Jeg ved ikke hvorfor,« sagde hun i The Late Night Show med James Corden, ifølge Daily Star.

Med andre ord: Jennifer Aniston, Lisa Kudrow og Courteney Cox er klar til nye afsnit. 'Skurkene': Matt LeBlanc, Matthew Perry og David Schwimmer er ikke.

Friends-holdet havde enorm succes i de ti sæsoner, serien kørte.
Friends-holdet havde enorm succes i de ti sæsoner, serien kørte. Foto: LEE CELANO
Vis mere

Det er ikke mere end et par måneder siden, at reelle forhandlinger om en genoptagelse af serien stod på.

Projektet faldt dog til jorden. Seriens instruktør, Kevin S. Bright, forklarede i den forbindelse, at det ville være 'patetisk' at lave en serie med en gruppe 50-årige, der hænger ud på en kaffebar.

En genoptagelse af serien vil dog med sikkerhed være et kæmpe hit.

Venner er fortsat så populær en serie, at Netflix sidste år betalte svimlende 80 millioner dollar for rettighederne til at vise den på deres platform.

Jennifer Aniston forklarer, hvorfor Venner ikke er vendt tilbage.
Jennifer Aniston forklarer, hvorfor Venner ikke er vendt tilbage. Foto: VALERIE MACON
Vis mere