Var der egentligt plads til både Jack og Rose på døren, efter 'Titanic' sank?

Spørgsmålet har formentlig været stillet af millioner af gange, siden Titanic udkom for lidt over 25 år siden.

Mange mener nemlig, at Rose havde så meget plads, at Jack nemt kunne være på døren sammen med Rose og dermed formentlig ville have overlevet skibsforliset.

Da instruktøren James Cameron for nylig var i det canadiske Toronto Sun for at promovere den nye 'Avatar'-film, afslørede han, at han havde igangsat en videnskabelig undersøgelse for en gang for alle at få besvaret spørgsmålet.

Kate Winslet og Leonardo DiCaprio havde rollerne som Rose og Jack. Her i selskab med instruktør James Cameron.
Kate Winslet og Leonardo DiCaprio havde rollerne som Rose og Jack. Her i selskab med instruktør James Cameron. Foto: HO
Vis mere

»Vi har lavet en videnskabelig undersøgelse for at få det afgjort en gang for alle og drive en pæl gennem dens hjerte én gang for alle,« sagde Cameron.

»Vi har siden lavet en grundig retsmedicinsk analyse med en hypotermiekspert, som reproducerede tømmerflåden fra filmen, og vi vil lave noget video om forsøget, der vil udkomme i februar.«

Det falder sammen med, at der til februar vil blive genudgivet en 4K-restaurering af 'Titanic'. Det er planlagt, at den vil få premiere i biograferne på valentinsdag 2023.

James Cameron fortæller også, at de var meget præcise i forsøget. Blandt andet var aktørerne valgt ud fra deres kropsmasse.

James Cameron
James Cameron Foto: LUCY NICHOLSON
Vis mere

»Vi tog to stuntpersoner, der havde samme kropsmasse som Kate og Leo. Vi satte sensorer over dem og inde i dem, og vi lagde dem i isvand, og vi testede for at se, om de kunne have overlevet gennem en række forskellige metoder, og svaret var, at der ikke var nogen måde, de begge kunne have overlevet. Kun én kunne overleve.«

Så svaret på den uendelige diskussion er altså, at både Jack og Rose ikke kunne have været på døren og sluppet levende fra det.