Der opstår både kriser og kærlighed, når TV 2 lægger dansegulv til seersuccesen 'Vild med dans'.

Igennem 18 sæsoner har de kendte ikke kun haft mulighed for at vinde 'Vild med dans'-trofæer og tabe overflødige kilo.

Også kærestepartnere er vundet og mistet.

Vi binger dig her nogle af de smukkeste og mest dramatiske kærlighedshistorier i 'Vild med dans' gennem tiden. Men lad os starte med de gode:

Albert Rosin Harson og Jenna Bagge gjorde alt for at afvise rygterne om en romance under 'Vild med dans'. Men efter optagelserne stod de langt om længe frem som kærester.
Albert Rosin Harson og Jenna Bagge gjorde alt for at afvise rygterne om en romance under 'Vild med dans'. Men efter optagelserne stod de langt om længe frem som kærester. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Jenna Bagge og Albert Rosin Harson: Benægtede romancen

Selvom de ikke kunne skjule den gode kemi på dansegulvet, benægte danseparret fredag efter fredag, at deres forhold skulle være andet end platonisk.

Albert Rosin Harson var jo skuespiller, så det var hans job at få det til at ligne, påpegede hans dansepartner.

Og da sæsonen sluttede, var vennerne stadig ikke mere end … ja, venner.

Men det ændrede en kageklub på. Jenna Bagge inviterede nemlig Albert Rosin Harson ind i den kageklub, som hun havde med andre af sæsonens dansere, så de kunne holde kontakten efterfølgende.

»Så på den måde er vi kommet tættere på hinanden og har måske også haft tid til at lære hinanden at kende på en anden måde end i dansen. Så det kom stille og roligt derfra,« forklarede Albert Rosin Harson i 2021.

Samme år flyttede de sammen – på trods af, at mange rynkede på næsen af deres store aldersforskel: Da parret deltog i 'Vild med dans', var Albert Rosin Harson 18 år, mens hans dansepartner er 14 år ældre.

»Blandt mine egne venner og familie er det blevet taget fint imod. Men jeg læser ikke kommentarspor og sådan nogle ting,« udtalte skuespilleren i den forbindelse.

Noam Halby og Katrine Bonde mødte hinanden under 'Vild med dans' og er siden blevet gift og forældre til to.
Noam Halby og Katrine Bonde mødte hinanden under 'Vild med dans' og er siden blevet gift og forældre til to. Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Vis mere

Noam Halby og Katrine Bonde: Friede på live tv

Den lykkeligste blev nok skrevet af Johnny Deluxe-frontfiguren Noam Halby. Han har nemlig været sammen med sin dansepartner Katrine Bonde lige siden deres deltagelse i 2009.

Først skulle den professionelle danser og hendes daværende kæreste gennem tre år dog gå fra hinanden. Men i dag er Noam Halby og Katrine Bonde gift – efter han havde friet til sin udkårne i direkte 'Go' morgen Danmark' – og sammen har de to børn, Milas og Saga.

Skuespiller Mathias Käki og Mille Funk dansede sammen i 2016 og blev efterfølgende kærester. Det er de endnu.
Skuespiller Mathias Käki og Mille Funk dansede sammen i 2016 og blev efterfølgende kærester. Det er de endnu. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Mille Funk og Mathias Käki: Vild kemi og kys på dansegulvet

Der opstod tydelig kemi mellem danseren Mille Funk og skuespilleren Mathias Käki, da de dansede med hinanden i 2016.

Og parret gjorde da heller ikke meget for at mane kæresterygterne i jorden, da de inkorporerede et såkaldt 'tangokys' i deres dans.

»Et tangokys går ud på, at man nærmer sig hinanden og så fjerner hovedet lige til sidst. Jeg havde håbet, at jeg kunne få Mille med på, at vi rent faktisk skulle kysse til sidst, men jeg har ikke fået min vilje. I aften er det hele dog live-tv, og så ved man ikke, hvad der kan ske,« sagde Mathias Käki til TV 2 undervejs i tv-forløbet.

Mille Funk havde dog en kæreste, ejendomsmægleren Steffen Wedege, som hun havde været sammen med i otte år. Men han havde ingen problemer med den vilde kemi, fortalte hun til TV 2.

»Steffen er en meget forstående mand, og han ved godt, at 'Vild med dans' er et program fyldt med følelser. Han forstår godt, at man knytter sig meget til sin partner, når man er sammen hele tiden. Så der er ingen sure miner hjemmefra overhovedet.«

Kort tid efter gik parret fra hinanden, og Mille Funk og Mathias Käki fandt sammen. Og sammen er de endnu.

Lisa Lents og Michael Olesen blev kærester efter deres deltagelse i 'Vild med dans' i 2009.
Lisa Lents og Michael Olesen blev kærester efter deres deltagelse i 'Vild med dans' i 2009. Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Vis mere

Lisa Lents og Michael Olesen: »Ingen planer om kys og flirt«

Taekwondo-skønhedsdronningen Lisa Lents var kærester med fodboldmålmanden Thomas Villadsen under sin deltagelse i 'Vild med dans' i 2009. Forholdet holdt dog ikke sæsonen ud, og rygterne gik straks i gang.

Lisa Lents afviste, at hun skulle have kastet sin kærlighed på dansepartneren, Michael Olesen.

'Vi har hverken kysset eller flirtet. Og vi har heller ingen planer om at gøre det,' skrev hun i sin klumme i B.T.

Planerne blev dog ændret, for parret bekræftede siden deres forhold, som nåede at vare halvandet år.

Lai Yde og Mie Moltke lagde ikke skjul på deres kærlighed, som opstod under 'Vild med dans' i 2007.
Lai Yde og Mie Moltke lagde ikke skjul på deres kærlighed, som opstod under 'Vild med dans' i 2007. Foto: Mogens Flindt
Vis mere

Mie Moltke og Lai Yde: Forelskelse og sex for åben skærm

Skuespilleren Lai Yde og danseren Mie Moltke forelskede sig for åben skærm under hans deltagelse i 2007.

Fire år senere blev de gift og fik sønnen Mio. Og i 2015 lavede de tv-programmet 'Sex, Lai og Mie', hvor de ved at trække på deres egen erfaring fra tantra-sex'ens verden hjalp en række par i krise med at finde melodien på lagnerne igen.

Kærligheden brast dog, og i november samme år gik de hver til sit. Ti måneder senere annoncerede Lai Yde, at han havde fundet en ny – hollandske Marieke Kouwenhoven – og skulle være far igen. Sønnen Noah nåede dog kun at blive syv måneder gammel, før også dette forhold gik i stykker.

Tv-vært Joakim Ingversen vandt 'Vild med dans' med Claudia Rex i 2012.
Tv-vært Joakim Ingversen vandt 'Vild med dans' med Claudia Rex i 2012. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Claudia Rex og Joakim Ingversen: »Der opstår kærlighed, når man danser tæt sammen«

Et årelangt forhold med stuntmanden Martin Coops gik i stykker, umiddelbart efter at Claudia Rex havde danset sig til sejren med Joakim Ingversen i 2012 – og så slog tv-værten til.

Danseparret nåede dog kun at være kærester i et halvt år, inden dette forhold også gik i stykker.

»Når man som jeg og Claudia i en periode danser tæt sammen, så kan der nemt opstå kærlighed. Men det bliver jo også hverdag. Jeg holder stadig utrolig meget af hende. Vi har jo noget helt specielt sammen, fordi vi har danset så meget sammen og tilbragt så meget tid sammen,« fortalte Joakim Ingversen efter bruddet til Ekstra Bladet, skriver Billed-Bladet.

Siden er Claudia Rex blevet gift og har fået en søn med musicalstjernen Pelle Emil Hebsgaard, som – foreløbig – ikke har deltaget i 'Vild med dans'.

Sara Maria Franch-Mærkedahl vandt med Silas Holst i 2014 og lægger ikke skjul på, at deltagelsen var skyld i hendes skilsmisse kort efter.
Sara Maria Franch-Mærkedahl vandt med Silas Holst i 2014 og lægger ikke skjul på, at deltagelsen var skyld i hendes skilsmisse kort efter. Foto: Sophia Juliane Lydolph
Vis mere

Sara Maria Franch-Mærkedahl: »Som at have et ekstra barn at tage sig af«

Men lad os så tage fat i de smertelige kærlighedshistorier, som Sara Maria Franch-Mærkedahl og eksmanden Bo Franch-Mærkedahl skrev én af kort efter vejrværtindens deltagelse i 2014.

Ingen af parterne har tøvet med at give 'Vild med dans' dele af skylden for deres skilsmisse, og allerede undervejs fortalte eksmanden ifølge Se og Hør, at man ikke får et bedre parforhold ud af danseprogrammet.

»Nej, det synes jeg ikke, man gør. Parforholdet er jo på pause, fordi hun har et fuldtidsjob, som er sindssygt krævende med sene eller meget tidlige vagter. Lige nu er det som at have et ekstra barn at tage sig af derhjemme,« lød det dengang fra Bo Franch-Mærkedahl.

Paula Larrains dansepartner, René Christensen (på billedet), blev truet med tæsk af tv-værtindens daværende mand, Mads Holger, under 'Vild med dans'-forløbet.
Paula Larrains dansepartner, René Christensen (på billedet), blev truet med tæsk af tv-værtindens daværende mand, Mads Holger, under 'Vild med dans'-forløbet. Foto: Mogens Flindt
Vis mere

Paula Larrain: Truede dansepartner med smadrede knæskaller

Et kæmpe jalousidrama mellem tv-vært Paula Larrain, hendes dansepartner René Christensen og hendes daværende mand, den nu afdøde Mads Holger, endte i 2007 med en politianmeldelse.

I den stod der, at Mads Holger havde truet med at smadre René Christensens knæskaller, hvis han og Paula Larrain ikke trak sig fra konkurrencen.

Mads Holger bekræftede truslerne og begrundede dem med, at hans kone havde 'fortalt ham nogle ting' om René Christensen. Et par måneder senere gik parret hver til sit.

Rasmus Nøhr friede til sin kæreste i den periode, han også deltog i 'Vild med dans', men de gik siden fra hinanden. Her ses han med dansepartneren, Karina Frimodt.
Rasmus Nøhr friede til sin kæreste i den periode, han også deltog i 'Vild med dans', men de gik siden fra hinanden. Her ses han med dansepartneren, Karina Frimodt. Foto: Camilla Rønde
Vis mere

Rasmus Nøhr: Fortrød offentligt frieri

Sangeren Rasmus Nøhr var så forelsket i sin kæreste, Sille, gennem halvandet år, at han lod sig rive med under sin deltagelse i 'Vild med dans' i 2012 og afslørede til medierne, at han havde friet til hende, men ikke ønskede at fortælle, hvad hun havde svaret.

Senere erkendte han, at det måske havde været dumt at indvie offentligheden så tidligt.

»Jeg skulle nok aldrig have fortalt andre, at jeg har friet. Jeg fik bagefter en sms fra hende, hvor der stod: 'Du fører på dummekontoen, men du har sagt så mange andre søde ting, at det er okay.' Vi bor langt fra hinanden, men jeg elsker hende meget højt, og jeg vil gøre alt for at få det til at fungere,« sagde Rasmus Nøhr til Her & Nu om sin odenseanske kæreste.

Få måneder senere blev brylluppet aflyst, da parret gik fra hinanden.

Joachim Boldsen og Vickie Jo Ringgaard dansede med hinanden i 2007, og straks gik kæresterygterne i gang.
Joachim Boldsen og Vickie Jo Ringgaard dansede med hinanden i 2007, og straks gik kæresterygterne i gang. Foto: Mogens Flindt
Vis mere

Joachim Boldsen: Overnattede hos dansepartneren

Håndboldspilleren Joachim Boldsen var tæt på at ødelægge sit ægteskab, da han i 2007 stillede op i programmet.

»Jeg forandrede mig meget i den periode. Og det var ikke til det bedre. Jeg var virkelig et dumt svin, når jeg tænker tilbage på det. Jeg blev lidt for hurtig på aftrækkeren og dum at høre på. Jeg var alt for overfladisk, og det gik ud over mine nærmeste,« fortalte han senere til B.T.

Konen, Nancy, fik nok og flyttede kortvarigt fra manden sammen med deres nyfødte datter. De fandt dog siden melodien igen.

Under krisen hjalp det dog nok heller ikke, at Se og Hør kunne afsløre, at Joachim Boldsen havde overnattet hos sin dansepartner, Vickie Jo Ringgard.

Danseparret forklarede dog overnatningen med, at de var blevet nære venner gennem programmet, og at han havde hjulpet hende med at flytte.

Vicki Berlin blev angiveligt overfuset af hustruen til sin dansepartner, Jesper Dalsgaard, ved en efterfest.
Vicki Berlin blev angiveligt overfuset af hustruen til sin dansepartner, Jesper Dalsgaard, ved en efterfest. Foto: Mogens Flindt
Vis mere

Vicki Berlin: Overfuset af hustruen

Skuespilleren Vicki Berlin fik ny dansepartner undervejs i fjerde sæson, da Jesper Dalsgaard udgik på grund af stress. Rygterne gik på, at det var hans hustru, Soffie Dalsgaard, der i jalousi havde fået ham til at trække sig. Og de fik ny næring, da Ekstra Bladet kunne berette om en efterfest, hvor Soffie Dalsgaard havde overfuset Vicki Berlin.

Ifølge avisen dukkede hustruen også op til finalefesten – hvor både hun og Jesper Dalsgaard ellers var blevet bedt om at holde sig væk – og blev bortvist to gange. Dalsgaard-parret benægtede siden jalousirygterne.

Soffie og Jesper Dalsgaard.
Soffie og Jesper Dalsgaard. Foto: TV2
Vis mere

Kort efter gik Vicki Berlin fra sin forlovede Christian Munk – dog ikke til fordel for dansepartneren, men for instruktør Nikolaj Tarp, som hun fortsat danner par med.

Til B.T. fortalte Vicki Berlin, at det var hendes nye pludselige status som kendis, der havde tæret på forholdet.

Andrea Elisabeth Rudolph: Værten faldt for danser

Det er ikke kun deltagerne, der finder kærligheden i 'Vild med dans'-studiet. Programmets tidligere vært Andrea Elisabeth Rudolph gik i 2007 fra sin kæreste Jacob Houlind blot et år efter, at de var blevet forældre til datteren Isolde.

I stedet fandt hun i en periode sammen med danseren Klaus Kongsdal, der deltog i én sæson i 2006. Han havde tidligere dannet par med en anden 'Vild med dans'-darling, Viktoria Franova.