Skuespilleren Jakob Fauerby og danseren Silas Holst går i disse dage verden rundt på diverse medier.

De to herrer, der danner par i årets udgave af 'Vild med dans,' har nemlig skabt overskrifter flere steder på grund af danseparrets sammensætning.

Det skyldes, at det er første gang nogensinde i den danske udgave af 'Vild med dans,' at der er et par med, hvor begge parter er af samme køn.

Jakob Fauerby skriver selv i to opslag på Instagram, at det amerikanske medie lgbtqnation.com og det australske medie sbs.com har valgt at lave artikler om parret.

I det ene opslag fortæller Jakob Fauerby, at han er stolt over deltagelsen i artiklerne.

'Er lidt stolt over at @silasholst (Silas Holst, red.) og jeg kan vise lidt af verden at det ikke er så farligt,' skriver han blandt andet i opslaget.

I sommers kom frem, at Jakob Fauerby selv havde stillet kravet om at danse med en mandling partner, såfremt han skulle medvirke i danseprogrammet.

»Jeg vil gerne have, at unge kvinder og mænd kan spejle sig,« sagde Jakob Fauerby dengang til beslutningen om at skulle stille op med en mandling dansepartner i 'Vild med dans.'