Det blev ikke til mere end fire programmer for skuespilleren Jakob Åkerlind i dette års 'Vild med dans'.

'Sygeplejeskole'-stjernen måtte efter en omdans se sig selv slået af Heidi Frederikke og Michael Olesen, der ellers havde aftenens laveste point.

Og det var da heller ikke en tilfreds Jakob Åkerlind, der mødte B.T. efter programmet.

»Jeg har det nederen. Det er super trist. Hvordan har man det, når man er røget ud af en konkurrence, man gerne ville være med i. Man har det dårligt. Man er skuffet over sig selv. Det er skide ærgerligt, og ja, jeg bander hele tiden, men nu er jeg ude, så nu må jeg godt,« fortalte han.

Jakob Åkerlind var tydeligt skuffet over at ryge ud. d
Jakob Åkerlind var tydeligt skuffet over at ryge ud. d Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Skuespilleren havde allerede en idé om, hvad klokken var slået tidligt i programmet.

»Da vi stod i omdansen, vidste jeg godt, at det var slut. Da vi fik 25 point vidste jeg, at det var slut. Vi lå treer fra bunden. Jeg vidste, vi skulle i omdans. Jeg havde en feeling af, at det ville blive slemt med seerstemmerne.«

Og netop fordi der er tale om, at seerne hjemme i stuen bestemmer, hvem der ryger ud og videre var Jakob sikker på, at det blev hans tur til at stille danseskoene.

»Det er det folkelige Danmark, der sidder derhjemme, og der er jeg måske bare ikke helt folkelig populær som nogen af de andre. Det kan sagtens være, at der er nogen, der sidder derhjemme og nu bliver indigneret over, at jeg siger, at vi ikke røg ud over dansen, men fordi folk ikke stemmer, og det er selvfølgelig ikke til jer,« sagde han direkte til kameraet.

Både Jakob og partneren Camilla mener, at de har gjort det godt..

»Vi satte ikke et trin forkert, og vi var stolte. Så det er bare pisseærgerligt.«

De to har da også planer om at ses i fremtiden..

»Vi skal da enten have en kaffe eller en drink,« lød det fra den tydeligt skuffede nydanser.