Det viser sig, at forsidefruen ikke tilbringer helt så meget tid væk fra Danmark og sine børn, som det ellers kunne tyde på.

I seneste afsnit af 'Forsidefruer' fulgte vi Jackie Navarros jagt på det perfekte Instagram-billede. Og smukke billeder bliver der bestemt taget mange af.

Når man scoller ned ad 'Forsiderfrue'-babens sociale medier, ser det ud, som om hun ikke laver andet end at rejse og være på ferie, og nogle kan måske derfor undre sig over, hvordan det kan lade sig gøre, når Jackie også er mor til tre børn: Theodor på otte år, Victor på fem år og Cherie på tre år.

Det viser sig dog, at der er en god forklaring på, hvordan det hele kan lade sig gøre.

Jackie rejser nemlig ikke helt så ofte, som det umiddelbart kan se ud på Instagram:

»Jeg tager jo rigtig mange billeder, når jeg er ude at rejse, og så poster jeg bare mange af dem løbende – altså også når jeg kommer hjem, da det ellers bliver lige voldsomt nok med billeder. Så derfor kan det jo se ud, som om jeg er af sted hele tiden, men billederne er ikke nødvendigvis lige fra den dag, hvor jeg lægger dem ud. Jeg kan jo ikke poste alle på en gang,« forklarer Jackie og fortsætter:

»Når jeg rejser på ferie, er det nogle gange bare mig selv og Rasmus, og nogle gange har jeg børnene med. Men det skal jo også lige siges, at jeg jo ikke har børnene hver anden uge, når de er hos deres far, så i bund og grund kunne Rasmus og jeg jo altid rejse hver anden uge, hvis vi ville det. Det gør vi dog selvfølgelig ikke, for Rasmus skal jo også passe arbejdet, og jeg har også ting herhjemme, der skal passe.«

Artiken er lavet i samarbejde med Realityportalen.dk.