Det populære DR-program 'Løvens hule' er nu en investor fattigere.

Efter fire sæsoner har Louise Herping nemlig valgt at stoppe i programmet, skriver hun i et opslag på Instagram.

Her skriver hun, at hun nu vil fokusere på sine investeringer og bestyrelsesposter. 

Og af den grund er hun ude.

Et af de nye projekter er en plads i bestyrelsen hos Det Nationale Sorgcenter, hvor hun den seneste tid har været ambassadør.

'Nu vil jeg bidrage med mine kompetencer der, hvor de gør størst forskel,' skriver hun om den nye stilling.

I opslaget takker Louise Herping desuden Danmarks Radio og medarbejderne på 'Løvens hule' og alle de iværksættere, der har valgt at arbejde sammen med hende.

'Og en særlig tak til seerne for den varme modtagelse, jeg har fået. Det har betydet meget, og det har været et privilegium,' skriver hun.