Hvilke skuespillere skulle spille politikerne på Christiansborg i en ny sæson af 'Borgen'? Herunder kan du se, hvem politikerne selv ville vælge.

Den 13. februar har DR premiere på fjerde sæson af dramaserien 'Borgen', hvor Sidse Babet Knudsen spiller den fiktive toppolitiker Birgitte Nyborg.

B.T. har i den anledning spurgt virkelighedens folketingspolitikere, hvilke danske skuespillere, de mener, ville være oplagt til at spille dem selv i 'Borgen'.

Se deres svar herunder og vurder, hvem der rammer bedst:

Pia Olsen Dyhr, SF

»Det ville være den største ære at blive spillet af Trine Dyrholm. For mig udstråler hun varme, omsorg, indignation og et stærkt fighterinstinkt. Vigtige ting, når man skal spille SFer. Og ja, så er hun helt sin egen.«

Pia Olsen Dyhr og Trine Dyrholm.
Pia Olsen Dyhr og Trine Dyrholm. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Alex Vanopslagh, Liberal Alliance

»Nikolaj Lie Kaas. Han er jo næsten lige så ung som mig, og jeg er næsten lige så flot som ham.«

Alex Vanopslagh og Nikolaj Lie Kaas i DR-serien 'Bedrag'.
Alex Vanopslagh og Nikolaj Lie Kaas i DR-serien 'Bedrag'. Foto: Scanpix / Collage / DR
Vis mere

Zenia Stampe, Radikale Venstre

»Det skulle være Ditte Hansen. Hun viser, at kvinder både kan være skarpe, stærke og sjove. Det kan jeg godt lide.«

Zenia Stampe og Ditte Hansen.
Zenia Stampe og Ditte Hansen. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Dan Jørgensen, Socialdemokratiet

»Den ubarmhjertige sandhed er jo desværre nok, at jeg ville være ret svær at spille troværdigt på grund af mit aparte udseende. Hvem finder man, der har så kuglerundt et hoved og kun to sprækker, der hvor andre har øjne?«

»Dog er der faktisk to kandidater, som på trods af, at de jo faktisk begge er ret pæne mænd i virkeligheden, måske alligevel kunne komme i betragtning: Niels Ellegaard, der lavede en perfekt parodi på mig i sidste års Cirkusrevy, og Lars Ranthe, som jeg mindst 20 gange er blevet forvekslet med på gaden.«

Dan Jørgensen, Niels Ellegaard og Lars Ranthe.
Dan Jørgensen, Niels Ellegaard og Lars Ranthe. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Sikandar Siddique, Frie Grønne

»Det skulle Dar Salim. For det første, fordi han er en ekstremt dygtig skuespiller med nogle fede roller på cv'et, men også fordi repræsentation betyder noget. Minoriteter er kraftigt underrepræsenterede i tv og film, så det vil være afgørende for mig, at jeg blev spillet af en minoritetsdansker.«

Sikandar Siddique og Dar Salim.
Sikandar Siddique og Dar Salim. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti

»Jeg tænker, at Jude Law ville være god. Ham har jeg altid godt kunnet lide. Og jeg er flere gange blevet stoppet i lufthavnen, hvor folk har forvekslet os. Hvis det skal være en dansk skuespiller, så Frederik Cilius. Hvis han kan spille Kirsten Birgit, kan han også spille mig.«

Morten Messerschmidt, Jude Law og Frederik Cilius.
Morten Messerschmidt, Jude Law og Frederik Cilius. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Mai Mercado, De Konservative

»Neel Rønholt ville være god i rollen som gruppeformand for Det Konservative Folkeparti. Hun synes mild, men hun har også karakter, så hun kan bide fra sig, når der skal forhandles med de andre gruppeformænd.«

Mai Mercado og Neel Rønholt.
Mai Mercado og Neel Rønholt. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Jan E. Jørgensen, Venstre

»Jeg har spurgt min hustru, min datter og min PA (personlige assistent, red.) – og uafhængigt af hinanden nævnte de alle Claes Bang. Min hustru er lidt vild med ham, så det tæller jo klart på positiv-siden. Vi er nogenlunde lige høje, lige gamle, og vi kan begge synge.«

Jan E. Jørgensen og Claes Bang.
Jan E. Jørgensen og Claes Bang. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre

»Ann Eleonora Jørgensen. Hun formår at spille roller med en fin blanding af slagkraft og åndelig dybde. Jeg synes ofte, hun giver plads til tvivlen og eftertænksomheden i sine karakterer, samtidig med at hun portrætterer stærke kvinder med stor pondus. Hun rummer med andre ord både det sårbare og det stærke – og som hinandens forudsætninger frem for modsætninger.«

Sofie Carsten Nielsen og Ann Eleonora Jørgensen.
Sofie Carsten Nielsen og Ann Eleonora Jørgensen. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti

»Mads Mikkelsen er fantastisk. Så det ville da være fedt, hvis det skulle være ham. Hårfarven kan der jo ændres på. Elsker ham i fortællingen om Danmarks øl. 'Probably the best beer in the world...«

Kristian Thulesen Dahl og Mads Mikkelsen.
Kristian Thulesen Dahl og Mads Mikkelsen. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Uffe Elbæk, Frie Grønne

»Jens Jørn Spottag. Grunden til, at jeg spontant nævner ham, er, at vi er nærmest samme alder, mennesketype og fysisk udstråling. Og så er han hamrende dygtig.«

Uffe Elbæk og Jens Jørn Spottag.
Uffe Elbæk og Jens Jørn Spottag. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Karen Ellemann, Venstre

»Jeg skulle spilles af Ellen Hillingsø. Den rolige, mørke, med et glimt i øjet.«

Karen Ellemann og Ellen Hillingsø.
Karen Ellemann og Ellen Hillingsø. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Mette Abildgaard, De Konservative

»Amalie Dollerup. Hun udgør et af mine ældste tv-minder som Lars Boms datter i 'Strisser på Samsø', som jeg fulgte som niårig. Hun og jeg er jævnaldrende og er på den måde 'vokset op sammen', og i dag elsker jeg fx at følge hende i 'Badehotellet'. Her er hun en sej, selvstændig kvinde. Hun virker sød og imødekommende, men man er ikke i tvivl om, at hun også kan blive skrap. Så jeg vil være helt tryg ved at lade hende spille mig.«

Mette Abildgaard og Amalie Dollerup.
Mette Abildgaard og Amalie Dollerup. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Jens Joel, Socialdemokratiet

»Der er ikke så meget at rafle om. Det skulle uden tvivl være Martin Brygmann. Selvfølgelig primært fordi han er dygtig, men jeg synes efterhånden også, han skylder lidt efter alle de gange i byen eller det offentlige rum, hvor jeg pligtskyldigt har svaret på spørgsmål og skrevet autografer på vegne af ham«

Jens Joel og Martin Brygmann.
Jens Joel og Martin Brygmann. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Pernille Vermund, Nye Borgerlige

»Ghita Nørby. Hun siger, hvad hun mener. Der er ikke noget pis med Ghita Nørby, og så er hun lækker. Jeg elsker Ghita Nørby.«

Pernille Vermund og Ghita Nørby.
Pernille Vermund og Ghita Nørby. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Bertel Haarder, Venstre

»Det kunne være Ulf Pilgaard eller Kurt Ravn, der begge har parodieret mig. Min kone mener absolut, at Andreas Jebro er oplagt. Jesper Christensen ligner mig en del – og han kan alt!.«

Bertel Haarder, Ulf Pilgaard og Jesper Christensen.
Bertel Haarder, Ulf Pilgaard og Jesper Christensen. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Simon Emil Ammitzbøll-Bille, uden for folketingsgrupperne

»Jeg synes, det skal være Esben Dalgaard. Han har både alvoren og humoren til at spille mig. Han kan godt spille en nørd med et glimt i øjet.«

Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Esben Dalgaard.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Esben Dalgaard. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit

»Det skulle være en grønlandsk skuespiller, fx Nukaaka Coster-Waldau, Nivé Nielsen eller Kimmernaq Kjeldsen.«

Aaaja Chemnitz Larsen og Nukaka Coster Waldau.
Aaaja Chemnitz Larsen og Nukaka Coster Waldau. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Liselott Blixt, Dansk Folkeparti

»Det må være Mille Dinesen. Når man ser hendes roller i 'Rita' og 'Nynne'. Hun falder ikke for autoriteter og tror på sig selv. Ser virkeligheden, som den er, og er samtidig sjov og har god humor.«

Liselott Blixt og Mille Dinesen.
Liselott Blixt og Mille Dinesen. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Mogens Jensen, Socialdemokratiet

»Et godt bud fra mig kunne være Jens Jørgen Spottag. Han er godt nok lidt ældre end mig, men jeg tror, han på en flot måde kan repræsentere både alvoren og den konstruktive tilgang i mit politiske arbejde og det lune, den humor og den sindighed, som jeg synes er min personlighed. Et andet bud ud fra samme parametre er Troels Malling, selvom han er væsentligt yngre end jeg.«

Mogens Jensen, Jens Jørn Spottag og Troels Malling.
Mogens Jensen, Jens Jørn Spottag og Troels Malling. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Pernille Skipper, Enhedslisten

»Iben Hjejle fx. Sådan en flot én, som også er mega sej. Klog og megaflot.«

Pernille Skipper og Iben Hjejle.
Pernille Skipper og Iben Hjejle. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Henrik Dahl, Liberal Alliance

»Det burde egentlig være Jeff Bridges. Fordi det længe har været en intern vits på vores sekretariat, at jeg ligner The Big Lebowski (eller omvendt). Det i en grad, så sekretariatet, da jeg fyldte 60, forærede mig en kopi af Jeff Bridges-sweater fra 'The Big Lebowski'.«

»Men jeg kan ikke vælge en amerikaner. Så jeg tager Rasmus Bjerg. Tror, han på en overbevisende måde kunne spille mig. Både når jeg holder tale i salen, og når jeg er inde på NASAs hjemmeside for at se, hvordan det går med James Webb-teleskopets rejse mod sin parkeringsposition i L2-punktet.«

Henrik Dahl, Jeff Bridges og Rasmus Bjerg.
Henrik Dahl, Jeff Bridges og Rasmus Bjerg. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti

»Melvin Kakooza. Fordi han er så glad og godt kan lide mennesker.«

Alex Ahrendtsen og Melvin Kakooza.
Alex Ahrendtsen og Melvin Kakooza. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Ole Birk Olesen, Liberal Alliance

»Jeg synes, det skulle være Nikolaj Lie Kaas. Jeg kan godt være nærmest autistisk fokuseret på sagernes politiske substans og måske derfor også til tider lidt socialt akavet, og jeg kan meget levende forestille mig Nikolaj Lie Kaas spille den rolle. Han er enormt god til at spille koncentreret og socialt distræt på samme tid. Det har vi set i flere af hans roller.«

Ole Birk Olesen og Nikolaj Lie Kaas.
Ole Birk Olesen og Nikolaj Lie Kaas. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Mette Thiesen, Nye Borgerlige

»Jeg forestiller mig, at Maibritt Saerens, som jeg var vild med i rollen som Søs i 'Krøniken', skulle spille mig i 'Borgen', da jeg kender hende lidt fra et tidligere undervisningsforløb, og så synes jeg, hun er dygtig, har den rigtige udstråling og ligner mig lidt.«

Mette Thiesen og Maibritt Saerens.
Mette Thiesen og Maibritt Saerens. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Martin Geertsen, Venstre

»Selvom der ikke er nogen former for fysisk lighed, er mit valg faldet på Kim Bodnia. Han er i mine øjne en fantastisk skuespiller, som rummer evnen til at udtrykke forskellige temperamenter. Mine kolleger på Christiansborg vil helt givet mene, at mine temperamenter nok også kan være lidt forskellige.«

Martin Geertsen og Kim Bodnia.
Martin Geertsen og Kim Bodnia. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Sjúrdur Skaale, Javnaðarflokkurin

»Olaf Johannesen ville være perfekt. Aldersmæssigt passer det godt, og da han er færing, ville han kunne genkende, leve sig ind i og genspejle den rolle, man har som 'nordatlanter' i et dansk system, og tale med den færøske accent, der ville give figuren troværdighed. Og så er han jo god!

Sjurdu Skaale og Olaf Johannesen.
Sjurdu Skaale og Olaf Johannesen. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Rosa Lund, Enhedslisten

Josephine Park tror jeg. Hun er god til de der 'no bullshit'-roller, der samtidig passer på noget sårbart. Jeg bilder i hvert fald mig selv ind, at jeg er den type. Derudover synes jeg, hun virker ekstrem sympatisk.«

Rosa Lund og Josephine Park.
Rosa Lund og Josephine Park. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Jens Rohde, Kristendemokraterne

»Lars Mikkelsen. Jeg mødte ham for 15 år siden på Vesterbro, hvor han sagde 'Jens Rohde, jeg vil lige hilse på dig. For op til første runde af 'Forbrydelsen' har jeg brugt så mange timer på at studere dig og den kamp, du havde med Martin Geertsen'. Så han er vel den, der er bedst forberedt.«

Jens Rohde og Lars Mikkelsen.
Jens Rohde og Lars Mikkelsen. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere

Mai Villadsen, Enhedslisten

»Jeg vil gerne vælge Danica Curcic, da jeg synes, hun udstråler en råstyrke, og ikke fremstår som en, man kan løbe om hjørner med i et forhandlingslokale. Hun er en fantastisk dygtig skuespiller og kan spille mange forskellige roller - det skal man jo også lidt i politik. Så jeg tror, hun vil kunne gøre det framragende.«

Mai Villadsen og Danica Curcic.
Mai Villadsen og Danica Curcic. Foto: Scanpix / Collage
Vis mere