Hvorfor skulle Luna Elmkjær ikke være en gave til menneskeheden?
Det spurgte 'Gift ved første blik'-deltageren selvsikkert sig selv om, da hun for 10 år siden havde en vægt, der var lige så høj som hendes humør.
Først da det gik op for hende, at hun var ved at æde sig selv ihjel og gøre sine to børn moderløse, besluttede hun sig for at tabe sig, fortæller hun til B.T.
Modsat en anden af årets deltagere, Dennis Krogsdal Madsen, som har kæmpet med både vægt og selvværd i årevis og aldrig haft en kæreste, så var Luna Elmkjær altid glad og tilfreds med sin store krop.
»Dengang gik jeg og havde et liv, hvor jeg syntes, jeg var meget dejlig, og havde det godt. Jeg har aldrig set mig selv som mindre værd eller mindre lækker på grund af min størrelse. Jeg er aldrig blevet mobbet,« siger hun.
»Jeg har altid haft lyst til sex og nærhed, og det med at finde partnere har aldrig været et problem for mig, og derfor så jeg ikke mig selv, som om jeg ikke skulle være en gave til menneskeheden.«
Det var derfor et wakeupcall, da hendes læge kom med den nedslående besked, at hendes høje vægt var skyld i, at hun nu stod med alvorligt forhøjet blodtryk.
»Og da jeg gik hjem med recepten på blodtryksmedicin i hånden, tænkte jeg: 'Du er fandeme ved at æde dig ihjel og fra dine børn, mand.' Det var ikke godt,« husker Luna Elmkjær.
Medicinen og en gastisk bypassoperation i 2008 gav hende livet tilbage. Siden har hun haft en glubende appetit på det.
Hun dyrker holdtræning i Fitness World tre-fem gange om ugen, fordi hun har det så godt i fællesskabet dernede, hvor folk spørger, hvis hun ikke var der sidste torsdag.
Og fordi det er så sjovt at steppe, at hun tager to step-hold i træk efterfulgt af en 'stram op'-time, hvis hun kan slippe af sted med det.
Og da hun meldte sig til 'Gift ved første blik', var det med indstillingen, at 'så havde hun da også prøvet dét'.
Om hun og Anders Pilemand stadig er gift, her hvor kameraerne er slukket, må hun ikke afsløre. Men kemien var i hvert fald god under bryllupsfesten – og efter.
»Vi kyssede ikke så voldsomt under hele vores fest. Det blev varmere og varmere, men vi nåede ikke til det voldsomme. Men det var naturligt for os at vælge hinanden til, da vi kom hjem til vores hotelværelse. Vi havde en meget naturlig tilgang til hinanden,« siger hun.
»Jeg synes, vi var rigtig gode til at passe på vores gæster, som ikke var vant til kameraet. Så uden vi tænkte over det, så var vi begge meget nænsomme med, at det var os, der havde valgt at være på tv, men vores gæster skulle også have det dejligt med det.«
»Vi var en tosomhed i alt det der, og alt gik godt – dejlig bryllupsnat og sådan noget. Vi gik hele vejen, fordi vi var så glade.«
