SPOILER-ADVARSEL: Denne artikel indeholder detaljer fra afsnit fire af 'Robinson Ekspeditionen'.

I fjerde afsnit af 'Robinson Ekspeditionen' endte Skurkeholdet i Ø-rådet. Dorthe fra Næstved fik syv ud af i alt ni stemmer, og derfor måtte hun vinke farvel til sine holdkammerater.

»Jeg vidste godt, at det enten var Ulrik eller mig, der ville ryge. Det var jo alle dem mod os,« siger hun til B.T.

31-årige Dorthe føler ikke, at hun kunnet have gjort noget anderledes. Der var dog et spinkelt håb, som blev knust, da det viste sig, at de to nye holdkammerater, Louise og Sebastian, ikke stemte på Benedicte.

Dorthe, 31 år.
Dorthe, 31 år.
Vis mere

»Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg tænkte. Jeg var mig selv hele vejen gennem, og det var det vigtigste for mig. Jeg tror, at mit største issue var, at jeg var god til mange ting.«

Helt overordnet er hun glad for sin deltagelse i programmet. Det er hun også på trods af, at hun havde flere skænderier med holdkammeraten Benedicte undervejs.

»Hun var decideret ond og nedladende - specielt over for mig. Hun var meget 'se mig' og 'hør mig',« siger hun og fortsætter:

»Bortset fra hende var det en super god oplevelse. Jeg har fået venner og oplevelser for livet.«

Det er blandt andre Kristine, Tine, Martin og Ulrik, som Dorthe stadig ser. Men hun indrømmer dog, at de ikke bor så tæt på hinanden, så de har endnu ikke fået set programmet sammen.