Lyt til artiklen

Arbejdet med den selvbiografiske dokumentarfilm ‘Stutz’ har fået den amerikanske skuespiller Jonah Hill til at sygemelde sig.

Sammen med en terapeut udforsker Hollywood-stjernen i dokumentaren sit eget mentale helbred, blandt andet den angst han har kæmpet med gennem mange år.

Nu fortæller han, at arbejdet med filmen har fået ham til at indse, at han har været hårdere ramt af angst, end han selv troede:

»Jeg har brugt næsten 20 år på at opleve angstanfald, som forværres af medieoptrædener og offentlige begivenheder,« siger Jonah Hill til mediet Indiewire.

Jonah Hill trækker sig fra offentligheden for at arbejde med den angst, han har kæmpet med i over 20 år.
Jonah Hill trækker sig fra offentligheden for at arbejde med den angst, han har kæmpet med i over 20 år. Foto: VALERIE MACON
Vis mere

Derfor har den 38-årige skuespiller nu besluttet at trække sig fra offentligheden for at fokusere på at få det bedre.

Som en konsekvens, kommer han derfor ikke til at promovere sin egen film. Men som han siger:

»Jeg kommer ikke til at miste mit arbejde, mens jeg arbejder på min angst. Men jeg håber med en udmelding som denne og med ’Stutz’, at jeg gør det lettere for andre at kunne tale om og gøre noget ved den her slags ting.«

Jonah Hill er to gange blevet nomineret til en Oscar- og Golden Globe-statuette for sine roller i filmene 'Moneyball' og 'The Wolf of Wall Street' fra henholdsvis 2011 og 2013.

Derudover er Jonah Hill også kendt for sine roller i komedierne 'Knocked Up' og '21 Jump Street'.