Kasper fra 'Hjem til gården' var ikke stolt af sig selv, da han bryder sammen i programmet, men i dag har han vendt det til en styrke.

24 årige Kasper Gregersen fra Aarhus bryder grædende sammen i det seneste afsnit af 'Hjem til gården', da han bliver frustreret over sine talenter inden for pileflet. I programmet skal deltagerne blandt andet lave åleroser af pileflet i ugens uropgave – en opgave, som Kasper følte for at kaste sig over.

»Jeg kaster mig over pileflet, for det kan ikke være så svært. Det er jo bare noget pil, der lige skal flettes, så det kan ikke tage så lang tid at ordne,« siger Kasper i afsnit 3 af 'Hjem til gården'.

Det går også meget godt, indtil en flettepil skal øges, så knækker filmen, og Kasper tror ikke på, at hans pileflet kan blive en åleruse, der kan bruges til fiskeri.

»Jeg bliver simpelthen indebrændt af det. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke kan finde ud af at flette det her, når de andre bare kører derudad, og jeg bliver ved med at fejle. Så bliver jeg bare mega frustreret og ked af, at jeg er så dum, at jeg ikke kan finde ud af noget så simpelt som pileflet,« siger Kasper i programmet.

Kasper, der ikke ønsker at græde offentligt, kan ikke holde tårerne tilbage.

»Jeg har det ikke godt med, at de andre ser mig græde, og det er nok også en overreaktion, men det er simpelthen en frustration, der bare har bygget sig op.«

Ikke set på tv

På tv ser man både storbonden Marie og veninden Michelle forsøge at få Kasper ved godt mod igen ved at give ham trøstende ord og gode råd, men det er ordene fra Kenneth, som man ikke så på tv, der fik Kasper til at indse, at det er okay at græde.

På Kaspers private Instagram-profil sætter han nu ord på, hvordan han i dag har det med oplevelsen.

'Heldigvis hjalp en rigtig klog byggemand-Kenneth og sagde, at 'det at vise svaghed, det er en styrke'. Og Kenneths kloge ord og Michelles kærlige hånd efterfølgende på min skulder gjorde, at jeg har udviklet mig og er begyndt og kunne vise 'svaghed' og række ud for at få en hjælpende hånd,' skriver Kasper.

Tiden på gården og opgaven med pileflet har fået Kasper til at se anderledes på livet.

'Det er super grænseoverskridende at bede om hjælp, fordi vi alle helst vil være perfekte supermennesker. Det at græde kan virke pinligt og svagt, men det er det ikke. Når man viser svaghed, så viser man, at man er et perfekt uperfekt menneske,' skriver Kasper fortsat på Instagram.

Se Kasper og de andre deltagere i 'Hjem til gården' søndag klokken 20 på TV 2.

Artiklen er bragt i sagarbejde med Realityportalen.dk.