Snart er det ét år siden, at han hængte sig i en fængselscelle i New York, knap ni km fra sit ekstravagante byhus. ‘House of horrors’ – rædslernes hus – er det siden blevet kaldt.
Men selv om man siger, at man ikke må tale ondt om de døde, findes der undtagelser. Jeffrey Epstein er én af dem.
For den amerikanske milliardær og finansmands død har nemlig på ingen måde formildet omverdenens syn på ham. Næsten tværtimod.
Med såvel en podcast som en Netflix-serie, der bærer hans navn, er ondskabens ansigt trådt endnu tydeligere frem og gruen over hans gerninger trængt ind i millioner af menneskers sjæl. Også i de hundredvis af ofre, han efterlod. For dem er hans død endnu et slag i ansigtet.
»Jeg blev virkelig vred. For nu fik jeg ikke mulighed for at fortælle ham, hvor meget han har skadet mig,« som et af ofrene siger i Netflix-dokumentaren.
Men historien om Jeffrey Epstein er ikke kun historien om en depraveret mands misbrug af unge piger. Det er også historien om en verden, hvor penge giver adgang til alt. Hvor man er så rig, at man er hævet over loven.
En verden, hvor ingen stiller spørgsmål. Hvor dét at overskride samfundets moralske og etiske normer er normalen.
Eller som Epstein ifølge Vanity Fair pralende forklarede en tidligere kæreste: »Jeg kan kontrollere alle og alting. Jeg samler på mennesker. Jeg ejer mennesker. Jeg kan skade mennesker.«
Hans værdier fejlede ellers ikke noget, da han voksede op i et arbejderklassemiljø i Brooklyn, New York, som søn af hårdtarbejdende forældre.
Men at der var en brist i hans karakter, og at han havde talent for at manipulere, kom allerede frem, da han som 21-årig i 1974 fik arbejde som lærer på en af New Yorks fineste skoler.
Ikke alene kom Jeffrey Epstein ind på forfalskede papirer, han skaffede sig også adgang til Wall Street under en skole-hjem-samtale med en forælder til en af sine elever.
I 1976 fik han sit første job i den magiske pengeverden hos den anerkendte investeringsbank Bear Stearns.
Godt nok allernederst i hierarkiet. Men derfra kunne det kun gå én vej: Op. For andres penge.
Ifølge Forbes blev Jeffrey Epstein første gang omtalt i medierne som milliardær i 2001. Faktisk i en artikel om hans engelske kæreste, Ghislaine Maxwell.
Dermed var den status cementeret.
Ingen spurgte, hvordan han var blevet det. Alle var fascineret af den mystiske milliardær, som ud over det ekstravagante byhus på Manhattan også havde luksusbolig i Palm Beach, Florida, ranch i New Mexico, lejlighed i Paris, egen private ø i Caribien.
Samt – naturligvis – et privatfly, der jokende blev omtalt som ‘Lolita Expressen’ eller ‘Air Fuck One’. Sidstnævnte fordi Bill Clinton lånte det ved flere lejligheder, såvel mens han var præsident som efter.
Kendte venner som Donald Trump, Woody Allen, Stephen Hawking, Harvey Weinstein, en række store Hollywods-tjerner samt ikke at forglemme engelske prins Andrew flokkedes omkring ham, baskede med under hans ekstravagante vinger.
Alle var de – hvad end de deltog aktivt eller ej – vidner til, at den karismatiske milliardær konstant var omgivet af unge piger. Alt for unge piger.
Ingen løftede et øjenbryn. Heller ikke, da han i 2007 blev tiltalt.
53 A4-sider fyldte FBIs udkast. Seksuelt misbrug af mindreårige, frihedsberøvelse og menneskehandel med seksuelt formål stod der i dem.
Men i de magtfulde korridorer ville nogle det anderledes. Tiltalen, som Jeffrey Epstein endte med at erklære sig skyldig i, lød på rufferi. At have tilskyndet til utugt. Han blev idømt 18 måneders fængsel.
»Det er mig, der er offeret,« sagde han med indignation i stemmen i et interview efter domsafsigelsen og fortsatte: »I New York ville det her give en bøde på 100 dollar. Ligesom at gå over for rødt.«
Efter 13 måneder – afsonet i en privat fløj af fængslet, hvor han kom og gik, som det passede ham, hvor der blev serveret særlig mad, og han havde egen tv-stue – blev Jeffrey Epstein prøveløsladt. Omend i husarrest.
Krænkelse af betingelserne for prøveløsladelse er normalt noget, der bliver slået hårdt ned på. Men selv om det utallige gange blev dokumenteret, at de blev overskredet og at Epstein tilmed fløj til sin private ø, fik det ingen konsekvenser.
»Hvad vil du have, vi skal gøre?« svarede den ansvarlige betjent til detektiven. »Han er berømt.«
Epstein fortsatte sine misbrug.
Først 6. juli 2019 blev håndjernene smækket omkring den 66-årige Jeffrey Epsteins håndled. Få dage efter stod han foran en dommer. Menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige piger lød sigtelsen endelig.
En celle i New York blev hans nye hjem. Dommeren afviste at løslade ham mod kaution, indtil sagen skulle for retten. »Han udgør en fare for offentligheden,« lød det kontante svar. 10. august blev han fundet død i sin celle. Men for ofrene var det ingen lettelse.
»Endnu en gang undslap han at stå til ansvar for sine handlinger,« som en af dem siger.
Kilder: ‘Truth and Lies: Jeffrey Epstein’, ‘Jeffrey Epstein: Filthy Rich’, Vanity Fair, Forbes
