Den israelske Netflix-serie 'Shtisel' er en af de mere uventede succeshistorier i tv-historien. Hvis du ikke har set den endnu, er det sandelig med at komme i gang.'Shtisel' lyder ikke som den mest oplagte tv-succes. Den handler om ultraortodokse haredi-jøder i Jerusalem, foregår på jiddisch og hebræisk og har ikke antydningen af vold, sex eller action.
Alligevel er serien godt i gang med at blive et globalt hit, og det er der adskillige gode grunde til. Dem vender vi tilbage til.
Der er faktisk ikke tale om nogen ny serie. 'Shtisel' blev oprindelig sendt på israelsk tv i 2013 og 2015 og blev ganske vist et hit i hjemlandet i en grad, så temasangen blev populær at spille til bryllupper, og selv ultraortodokse jøder, der ikke må se fjernsyn, alligevel kendte og elskede serien. Og så kunne det egentlig bare have været det.
Men i december 2018 købte Netflix serien, og uden egentlig at have promoveret den har streaminggiganten skabt en succes.
Mere end fire år efter sidste afsnit i sæson 2 blev det for nylig annonceret, at en tredje sæson nu er i støbeskeen.
Den amerikanske serieskaber Marta Kauffman (der står bag bl.a. 'Friends') har købt rettighederne til en amerikansk remake, skuespillerne fra serien turnerer netop nu rundt i USA og fortæller for udsolgte huse om serien – altså mange år efter at de egentlig har indspillet den – og på Facebook har adskillige 'Shtisel'-grupper tusindvis af medlemmer fra hele verden, der ivrigt debatterer alle detaljer i serien.
Serien har endnu ikke det store publikum i Danmark, men det er der ingen åbenlys grund til, for den er ganske enkelt fremragende.
De to hovedpersoner i serien er Akiva Shtisel, en drømmende ungkarl med kunstnerambitioner, og hans far, Shulem, rabbiner, enkemand og alfahan.
Undervejs i serien oplever Akiva adskillige gange ulykkelig kærlighed i en grad, der får 'Romeo og Julie' til at ligne en komedieserie, og kæmper samtidig for at udleve sine drømme som kunstmaler, hvilket Shulem ikke ligefrem bakker ham op i.
Shulem er patriark af den gamle skole, der altid ved, præcis hvad der er bedst for hans børn, og går temmelig langt for at få sin vilje. Shulem er i det hele taget en af seriens mest interessante karakterer – han gør åbentlyst alt i den bedste mening, men er også blind over for sine næres egentlige behov og ønsker.
En af den slags karakterer, som man halvdelen af tiden knuselsker, og hvor man resten af tiden har lyst til at kaste ting mod tv-skærmen i arrigskab. Netop de komplekse karakterer er en af seriens største forcer: Ingen er rendyrket gode eller onde, og selv bipersoner bliver i løbet af de foreløbig 24 afsnit langsomt foldet ud til hele mennesker med egne problemer og udfordringer.
Hvilket nok også er en af grundene til, at manuskriptet jævnligt bliver sammenlignet med 'The Sopranos'.
En særlig fin feature i 'Shtisel' er, at serien ganske vist foregår i et ultrareligiøst miljø, hvor man lever efter hvert eneste bogstav i Torahen, hvor kvinder dækker deres hår til, mænd har slangekrøller foran ørerne, og ingen går ind i et lokale uden at kysse mezuzaen, der hænger på karmen. Men religionen bliver hverken idylliseret, parodieret eller romantiseret, og egentlig handler 'Shtisel' ikke om religion.
Religionen er bare en ingrediens i et drama, der først og fremmest handler om familie, mennesker og menneskelighed.
Hvis man beder folk i Facebook-gruppen 'Shtisel – Let's Talk About It' om at forklare, hvorfor de dyrker serien, får man - blandt de afsindig mange svar fra folk fra USA, Brasilien, Danmark, Tyskland, Argentina, Japan og alle mulige andre steder – da også både de mere åbenlyse som fra Birgitte Gadiel fra København, der skriver:
»En del af forklaringen ligger i det stjålne indblik, man får i en næsten hermetisk lukket verden. Generelt tror jeg, at der ligger en fascination i tiden af det tilbagetrukne og strukturerede liv, og intet liv er mere reguleret end ultraortodokse jøders.«
Men det fremhæves også igen og igen, at:
»Uanset hvilken baggrund, kultur og religion man har, er mennesker fundamentalt ens. De er komplekse og har alle slags følelser og gerninger i sig: De sørger og fejrer, de er glade og ulykkelige, de er ordentlige og manipulerende osv. Min baggrund er meget anderledes end karaktererne i 'Shtisel' – alligevel ligner de mig,« som Amina Clarke fra Hedge End, England, forklarer.
Måske indkapsler Jane Lambert Patsakos fra Indiana, USA, seriens styrke allerbedst:
»Karaktererne er portrætteret med dybde, humor, patos og frem for alt: respekt. Nogle gange knuser de dit hjerte en lille smule, og andre gange morer og rører de dig.«
