'Den store bagedyst' møder 'Vild med dans' i den nye sæson af DRs populære underholdningsprogram.

Den 2. oktober er der premiere på tiende sæson af 'Den store bagedyst'.

DR-redaktør Søren Olsen fortæller til dr.dk, at man igennem sæsonen vil fejre tiårsjubilæet på forskellig vis – man vil blandt andet kunne møde en række særlige jubilæumsgæster.

I samme ombæring har DR nu afsløret årets ti nye deltagere, hvoraf to har en kæreste, der er kendt fra 'Vild med dans'.

Se de nye deltagere herunder:

Anelise, 39 år, Viborg.

Født og opvokset i Brasilien. Hendes morfar var dansk, og for 15 år siden flyttede hun til Danmark for at tage en kandidat i erhvervsøkonomi. Har to børn med sin mand, Jacob.

Anelise.
Anelise.
Vis mere

Anna-Kathrine, 27 år, Aarhus

Arbejder som gymnasielærer, hvor hun underviser i spansk og billedkunst. Bor til daglig med sin kæreste i Aarhus.

Anna-Kathrine.
Anna-Kathrine.
Vis mere

Frederik, 30 år, Frederiksberg

Arbejder som ejendomsmægler med fokus på liebhaverboliger. Bor på Frederiksberg med sin kæreste, Morten Kjeldgaard, der er en af de professionelle dansere i 'Vild med dans', og som i denne sæson danser med svømmer Pernille Blume.

Frederik.
Frederik.
Vis mere

Pernille Blume og Morten Kjeldgaard.
Pernille Blume og Morten Kjeldgaard. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Gitte, 64 år, Brøndby Strand

Tidligere lærer, nu på efterløn. Spiller bridge flere gange om ugen. Har fire voksne børn og syv børnebørn. Er i gang med en toårig terapeutuddannelse.

Gitte.
Gitte.
Vis mere

Jakob, 56 år, Odense

Uddannet tømrer og bygningskonstruktør, arbejder nu som handicaphjælper. Bor med sin kæreste, Ditte, og har desuden en datter, der bor på Sjælland.

Jakob.
Jakob.
Vis mere

Johanne, 18 år, Odense

Går på HHX i Odense. Bruger masser af tid på at træne og dyrke forskellige sportsgrene som surfing, mountainbike, kajakpolo.

Johanne.
Johanne.
Vis mere

Katharina, 36 år, Solrød Strand

Gift med brasilianske Bruno, som hun har to børn med. Uddannet inden for forsikringsbranchen, men drømmer om at komme til at arbejde med mad og bagning.

Katharina.
Katharina. Foto: DR
Vis mere

Sarah, 32, Holte

Uddannet inden for sundhed og ernæring, men arbejder i dag med it-drift i et konsulentfirma. Bor med sin mand og to sønner.

Sarah.
Sarah.
Vis mere

Sæthór, 29 år, Vanløse

Fra Island, men flyttede som syvårig til Danmark. Bor i Vanløse med sin kæreste, Thomas Evers Poulsen, der er professionel danser i 'Vild med dans', hvor han i år danser med influencer Mascha Vang. Sæthór arbejder til daglig som regnskabsassistent og læser ved siden af økonomi- og ressourcestyring. Har en datter på otte år.

SæÞór
SæÞór
Vis mere

Mascha Vang og Thomas Evers Poulsen.
Mascha Vang og Thomas Evers Poulsen. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Tilde, 23 år, København

Arbejder som butikschef i en brudekjolebutik i København. Bor med sin kæreste, Thomas, og bruger derudover tid på dans, yoga og sin Instagram-profil.

Tilde.
Tilde.
Vis mere