Det varer ikke længe, før du kan se de helt nye 'BH90210'-afsnit på de danske tv-skærme.

Tidligere i år var der gode nyheder til alle de mange fans af den populære tv-serie ‘Beverly Hills, 90210’.

Her kom det nemlig frem, at der blev arbejdet på nye afsnit med en lang række af de originale skuespillere.

Serien har fået titlen ‘BH90210’, og ifølge IMDB kan seerne glæde sig til seks afsnit, hvor Gabrielle Carteris, Shannen Doherty, Jennie Garth, Brian Austin Green, Jason Priestley, Tori Spelling og Ian Ziering alle genopliver deres rolle i de seks afsnit.

Næsten hele deT gamle hold er samlet til 'BH90210'.
Næsten hele deT gamle hold er samlet til 'BH90210'. Foto: Shane Harvey/FOX/TV 2
Vis mere

Serien har premiere på det første af seks afsnit den 7. august 2019 i USA, og de danske seere skal ikke vente længe, før de også kan få lov til at se de nye afsnit.

TV 2 skriver i en pressemeddelelse, at det første afsnit sendes den 9. august klokken 20:55 på TV 2 ZULU og TV 2 PLAY.

Venner, fjender og gamle romancer

I en pressemeddelelse skriver CBS Television Studios og FOX Entertainment, at de populære skuespillere i bedste meta-stil skal spille sig selv, mens de forsøger at lave en ny sæson af ‘Beverly Hills 90210’.

'De genforenes, da en af dem foreslår, at det er tid til en genoplivning af ‘Beverly Hills 90210’. Men arbejdet med at få en ny sæson op at stå kan blive en endnu mere interessant sæbeopera end en ny sæson af det gamle show. Hvad sker der, når venner og fjender og gamle romancer mødes igen og skal forsøge at fortsætte, hvor de slap?' lyder det i pressemeddelelsen.

Næsten hele det gamle hold er samlet til 'BH90210'.
Næsten hele det gamle hold er samlet til 'BH90210'. Foto: Shane Harvey/FOX/TV 2
Vis mere

Seerne får dog desværre ikke lov til at opleve Luke Perry i sin glansrolle som Dylan McKay, da skuespilleren på tragisk vis døde af et slagtilfælde den 4. marts 2019.

Det første af de seks ‘BH90210’ kan ses på TV 2 ZULU og TV 2 PLAY den 9. august klokken 20:55.

Herunder kan du se en lille teaser:

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk