Havde syv mænd på én gang: Nu jagter Maia den eneste ene
Maia Korsgaard blev kendt for sit åbne sexliv. Seks år senere er hun tilbage på tv med en helt anden drøm.

Maia Korsgaard blev kendt for sit åbne sexliv. Seks år senere er hun tilbage på tv med en helt anden drøm.

Syv mænd på én gang.
Sex, dates og weekender sammen.
Sådan lærte danskerne Maia Korsgaard at kende for seks år siden i TV 2-serien ‘Fordi vi har lyst.’
Nu er den 31-årige landmand tilbage på skærmen i ‘Landmand søger kærlighed’.
Og denne gang leder hun kun efter én mand.
Da Maia Korsgaard første gang fortalte om sit åbne sexliv, kaldte hun det »venner med drys«.
»Jeg var også typen, der havde en stor appetit på det seksuelle,« siger hun til TV 2.
Da programmet blev sendt, sad Maia Korsgaard med bankende hjerte foran fjernsynet. Hun forventede grove beskeder og fordømmelse.
Ja, »slutshaming« for alle pengene, men i stedet blev reaktionerne en helt anden.
Tusindvis skrev og roste hende for at stå ved sig selv, fortæller hun til TV 2
I dag har hun lagt de uforpligtende forhold bag sig.
Nu drømmer hun om én kæreste, børn på bagsædet, madpakker og det, hun selv kalder et helt almindeligt »leverpostejsliv«.
Og derfor håber hun, at 'Landmand søger kærlighed' kan give hende svaret på ét spørgsmål:
Hvornår bliver det min tur til at finde kærligheden?