Hvis du er en af de mange danskere, der hver aften i december ser julekalenderen 'Kometernes jul', har du nok bemærket, at en af hovedpersonerne, den 12-årige spejderpige Mie, har sukkersyge.
Allerede i første afsnit tager hun sin insulinpen frem, og i afsnit fire er det en del af dramaet, at hun mangler sin insulin, da hun strander på en mystisk planet. Men måske har du også bemærket, at julekalenderen er økonomisk støttet af flere fonde, heriblandt Novo Nordisk Fonden, der ejer cirka 25 % af aktierne i det insulin-producerende selskab Novo Nordisk A/S.
Ifølge TV 2s fiktionschef, Katrine Vogelsang, har de to ting dog ikke noget med hinanden at gøre.
»Novo Nordisk Fonden har ikke været involveret i indholdet. Det er den anden vej rundt. Det er forfatter Jenny Lund, der opfandt, at Mie havde sukkersyge. Det er en dramatisk rigtig god tidsfaktor, som gør det vigtigt for børnene at komme hjem til jorden.«
Hun fortæller videre, at sukkersyge er den kroniske sygdom, som flest børn har herhjemme. så sukkersyge-delen giver også mulighed for at gøre seerne klogere på noget, som mange danske børn lever med.
»Men faktisk var der en bekymring om det, fordi vi er støttet af fonde, som laver insulin, men vi besluttede, at det ikke skulle ændres, fordi det gav den bedste dramatiske fortælling. Forfatteren skal have frihed til at vælge, hvad der er bedst for indholdet.«
Så Jenny havde fundet på, at Mie skulle have sukkersyge, før Novo Nordisk Fonden kom ind over?
»Det ved jeg faktisk ikke. Arbejdet med fondene og arbejdet med udviklingen af historien er to selvstændige forløb, som ikke har påvirket hinanden,« lyder det fra Katrine Vogelsang, der også afviser, at der er tale om skjult reklame, da Mie-karakteren i et andet afsnit nævner Planetariet.
»Vi værner meget hårdt om, at vi ejer fortællingen på TV 2 sammen med de kreative. Uanset hvem vi samarbejder med, så har de ikke indflydelse på indholdet.«
B.T. har forhørt sig hos manuskriptforfatter Jenny Lund, der som Katrine Vogelsang nævner, har skrevet 'Kometernes jul'.
Hun bekræfter, at hun ikke er blevet påduttet af Novo Nordisk Fonden at skrive sukkersyge og insulin ind i historien.
»De har slet ikke haft noget med det indholdsmæssige at gøre. De har hverken læst med på manuskriptet undervejs eller kommet med input. Vi har haft totalt frie hænder,« lyder det fra Jenny Lund.
»Vi tænkte rigtig nok over det undervejs, om vi kunne have det med, uden at det lignede, at nogen havde haft en finger med i spillet, men det har der vitterligt ikke været. Den eneste, jeg har sparet med indholdsmæssigt, er Anja C. Andersen (professor i astrofysik, red.) om nogle meget specifikke replikker, når underviserne siger noget naturvidenskabeligt,« tilføjer hun.
TV 2 har sammen med Niels Bohr Institutet lanceret årets julekalender som en del af næste års nationale projekt 'Videnskabsår22', der skal få naturvidenskab ud til et bredere publikum.
Novo Nordisk Fonden, der deler penge ud til forskning og humanitære formål, siger til B.T., at den overordnet støtter julekalenderen for at skabe interesse for naturvidenskab, og afviser ligeledes, at den har villet påvirke handlingen i 'Kometernes jul'.
»Det har hverken været et krav eller et ønske fra Novo Nordisk Fonden, at en karakter i julekalenderen skulle have diabetes. Det var et ønske fra forfatteren, at en af julekalenderens hovedpersoner skulle have en kronisk sygdom, og at sygdommen skulle spille en rolle i fortællingen,« lyder det fra presseansvarlig Christian Mostrup.
B.T. har fremlagt sammenfaldet mellem Novo Nordisk Fonden og insulinhistorien for Jan Trzaskowski, der er professor i markedsføringsret ved Copenhagen Business School.
»Man må gerne sponsorere et program på TV 2 og sponsorere produkter, der indgår naturligt i et program. Der skal dog være vandtætte skotter mellem sponsoratet og det indholdsmæssige. Det vil for eksempel sige, at Novo Nordisk Fonden ikke må have nogen indflydelse på programmets indhold,« lyder det fra Jan Trzaskowski, der tilføjer:
»Det behøver således ikke at være ulovligt.«
