Ni år gammel sad hun over for den voksne mand. Med blikket stift rettet mod brættets 64 felter. Fokuseret. Intens. Sugede spillets hemmeligheder til sig.
»Man kan mene, at en atmosfære af dyb tavshed og tobakståger måske ikke er passende for en ung dame. Og det er sandt,« forklarede hun år senere og fortsatte:
»Havde livet budt på andre omstændigheder, ville det ikke være faldet mig ind at tilbringe min tid sådan. Men skak er et stille spil. Og derfor den bedste hobby for et menneske, der ikke taler sproget ordentligt.«
I tre måneder har serien 'Dronninggambit' ligget på Netflix' top-10 over mest sete. Vi har slugt historien om den forældreløse Beth Harmon og hendes ekstraordinære talent for at spille spillet. I en mandsdomineret verden.
Takket være serien er skak blevet det nye sort. Klubber verden over – også herhjemme – melder om stigende interesse, eBay om en eksplosiv stigning i søgning på skakspil, onlinesider med brugertal, der er vokset i uhørt grad. Udtryk som pat, remis og dronningefløjen er ikke længere fremmedord.
Men mens serien er ren fiktion, findes der en virkelig Beth Harmon. Nemlig Vera Menchik. Den første kvindelige verdensmester i skak. Hende, der er citeret i indledningen.
Men mens de to kvinder havde en tidlig start og kampen for at blive accepteret og respekteret i en mandsdomineret skakverden til fælles, voksede Vera Menchik op i et både kærligt og velhavende hjem.
Hun blev født i Moskva i 1906 af en tjekkisk far og en engelsk mor. Begge forældre arbejdede for russiske adelige, og deres lille datter gik på privatskole.
Ni år gammel forærede hendes far hende et skakspil og blev hendes læremester. Snart var hun så god, at hun blev nummer to ved skolens mesterskaber.
Men i 1917 brød hendes og familiens verden sammen. Den russiske revolution skyllede ind over landet, og familien Menchik mistede alt, hvad de ejede, under det nye regime. Skakkens verden blev hendes trygge favn.
Ikke kun fordi verden udenfor faldt fra hinanden. Også det indre gik i opløsning, da hendes forældre kort efter blev skilt. Og mens faderen flyttede hjem til Tjekkiet, flyttede moderen tilbage til England.
Men lille Vera talte og forstod ikke sproget. Det tavse spil blev hendes redning. Ligesom det blev Beth Harmons.
Da det første verdensmesterskab for kvinder blev afholdt i 1927, var 21-årige Vera Menchik en af deltagerne. Der havde hun allerede sejret lokalt, nationalt og internationalt.
VM blev også en sejr. Men – følte hun – en alt for nem sejr. Og derfor varede det ikke længe, før det unge skaktalent som den første kvinde valgte at tage kampen op med mændene og stille op i deres turneringer.
To år senere sad hun over for den polske stormester Akiba Rubenstein. Uden at sige et ord og med foldede hænder – undtagen når hun flyttede sine brikker – sejrede hun.
Nogle tog deres nederlag som en mand. Andre – som den østrigske topspiller Albert Becker – havde travlt med at latterliggøre hende og stiftede en 'Vera Menchik klub', som mændene automatisk blev medlem af, hvis de pinligt nok tabte til hende.
Albert Becker selv blev det første medlem.
Alligevel skulle hun år efter år forsvare sin titel i kvindernes mesterskaber. Hvilket i 1939 fik en af verdens største skakspillere til at harcelere.
»Det er aldeles unfair, at en anerkendt spiller i særklasse som frøken Menchik er nødsaget til år efter år at forsvare sin titel i en turnering bestående af underlegne spillere,« sagde stormester Alexander Alekhine.
Mere end 30 herreturneringer deltog Vera Menchik dog også i. Langt de fleste gik hun fra som vinder.
I modsætning til Netflix-seriens Beth Harmon var skak aldrig en besættelse for Vera Menchik. Spillet var hendes levevej, som ud over indtægter fra turneringer blev suppleret med undervisning og redigering af et skakmagasin. Og da hun i 1937 mødte og giftede sig med Henry Stevenson, som led af en kronisk sygdom, skruede hun ned for skakblusset for bedre at kunne passe og pleje ham.
Blot seks år senere, midt i Anden Verdenskrig, blev hun enke.
I sommeren 1944 sad Vera Menchik igen ved bordet. Over for mændene. Som vanlig slog hun dem en efter en. Havde sejret sig frem til semifinalen. 27. juni skulle den spilles i London.
Men denne gang tabte Vera Menchik. Ikke i skak. Men i livet.
26. juni haglede nazisternes bomber ned over byen. En af dem ramte hendes hjem i det sydlige London. Både Vera, hendes lillesøster Olga og deres mor døde under angrebet.
Hun var 38.
I årtier har hun været glemt. Takket være Beth Harmon er historien om hende vakt til live igen.
Kilder: Washington Post, insider.com, chess.com