Michelle har det. Camilla har det. Ja, selv Sofie, som ellers har lånt sin fars luksusbolig til lejligheden, har det stående i soveværelset.

Den samme vase, de samme kjoler på det samme tøjstativ og den samme smag for farverige, mønstrede vægge.

I TV 2-programmet 'Fem fyre flytter ind' inviterer en række kvinder fem bejlere hjem og lader dem flytte ind for en weekend.

Her skal de forsøge at gøre et godt indtryk, mens de én efter én bliver smidt hjem, indtil kvinden forhåbentligt står tilbage med sin perfekte drømmemand.

Undervejs i programmet bliver mændene interviewet i et rum, der tilsyneladende er kvindens soveværelse. Eller er det?

Opmærksomme TV 2-seere har nemlig bemærket, at de to kvinder Michelle og Camilla har utrolig ens smag – og at de faktisk deler den med Sofies far, som har udlånt sin lejlighed til datteren, som ikke havde plads til så mange mænd i sin egen.

'Vi må til bunds i denne sag. Er optagelserne overhovedet lavet hos kvinderne? Er de overhovedet lavet løbende, eller er det skuespil? Hvad kan man egentlig stole på?' lyder det med glimt i øjet fra journalist og Twitter-bruger Andrea Dragsdahl.

Hun har delt en række billeder fra programmet, hvor man tydeligt kan se, at de tre boligejere har rippet den samme IKEA for nips og møbler.

'Hvis det er falsk, vil jeg vide det. Og så synes jeg, det er tarveligt, produktion i så fald har givet Sofie (eller faktisk Sofies far) så grimt tapet,' skriver hun.

Hos Camilla er det Meck, Nils, Michael, Jesper og Jakob, der flytter ind.
Hos Camilla er det Meck, Nils, Michael, Jesper og Jakob, der flytter ind. Foto: Per Arnesen / TV 2
Vis mere

Og til bunds er hun kommet. For TV 2 har bemærket furoren og må indrømme, at, ja... det ér faktisk dem, der har sat det åbenbart tvivlsomme tapet op.

'Godt spottet. De individuelle interviews er rigtig nok lavet i et sync-studie på location, i en vogn ude foran kvindernes hjem, som er taget med rundt alle steder. Der er derfor intet skuespil. Tapetet i baggrunden er skiftet for at give en forskellige følelse hver gang,' lyder det fra TV 2 Play.

Hvorfor kvinderne egne soveværelser ikke egnede sig som interviewlokale melder historien intet om.