Den halvdanske verdensstjerne Scarlett Johansson har god grund til at juble for tiden.

Den 35-årige Hollywood-skønhed er nemlig for første gang i sin karriere blevet nomineret til en Oscar. Og faktisk er det ikke bare én, men hele to af de eftertragtede gyldne statuetter, som Johansson kan ende med at tage med hjem. Og dermed bliver hun medlem af en eksklusiv klub.

Det skriver det amerikanske medie Variety.com.

HUSK DU KAN FØLGE OSCAR-SHOWET LIVE PÅ BT.DK NATTEN TIL MANDAG, HVOR VI LIVEBLOGGER GENNEM HELE SHOWET.

Scarlett Johansson var den 2. februar på den røde løber i London, da han deltog ved den årlige britiske filmpris 'British Academy Film Award'. 
Scarlett Johansson var den 2. februar på den røde løber i London, da han deltog ved den årlige britiske filmpris 'British Academy Film Award'.  Foto: NEIL HALL
Vis mere

Det er nemlig langt fra alle skuespillere, der oplever den store ære at blive nomineret til hele to Oscars samme år. Det er derfor noget af en eliteklub, som Johansson ​kommer med i.

Blandt tidligere dobbeltnominerede skuespillere kan nævnes Al Pacino, Julianne Moore og Cate Blanchett.

Scarlett Johansson ​slog igennem som skuespiller, da hun som 13-årige medvirkede i filmen ’Hestehviskeren’. Derefter tog karrieren fart for den unge skuespillerinde, der har danske aner.

Hendes far, Karsten Johansson, er nemlig dansk arkitekt og fra København, mens hendes mor er fra New York.

In an emotional scene from the movie "The Horse Whisperer, " actress Scarlett Johansson (L), is helped into the saddle by actor Robert Redford after being traumatized in a horseback riding accident. The movie is based on the best-selling book "The Horse Whisperer" by Nicholas Evans who regularly consulted with renowned horse trainer Monty Roberts. (B/W) AFP PHOTO/Elliott MARKS/TOUCHSTONE PICTURES
In an emotional scene from the movie "The Horse Whisperer, " actress Scarlett Johansson (L), is helped into the saddle by actor Robert Redford after being traumatized in a horseback riding accident. The movie is based on the best-selling book "The Horse Whisperer" by Nicholas Evans who regularly consulted with renowned horse trainer Monty Roberts. (B/W) AFP PHOTO/Elliott MARKS/TOUCHSTONE PICTURES Foto: ELLIOTT MARKS
Vis mere

Verdenstjernen kommer dog næppe til at medvirke i danske film, for selv om begge hendes forældre kan snakke dansk, så lærte de ikke deres børn det.

I stedet brugte forældrene det som en slags hemmeligt sprog, har Scarlett Johansson tidligere fortalte. Hun fornægter dog ikke sin danske forbindelse og er meget glad for Danmark.

»Jeg er vældig sentimental, hvad angår Danmark. Vi har været der, jeg har en del familie der, og jeg elsker at være i København, det er en utrolig smuk by, både afslappet og inspirerende. Men mest fordi den minder om min far,« fortalte hun i et interview med modebladet Elle i 2009.

Når Oscar-uddelingen finder sted natten til mandag dansk tid, har Scarlet Johansson mulighed for at vinde i kategorierne som bedste skuespillerinde for sin rolle i filmen ’Marriage Story’ samt som bedste birolle for sin rolle i filmen ’Jojo Rabbit’.