Hallis hustru reagerer på tv-romance med anden kvinde: 'Det var virkelig grænseoverskridende'
65-årige Haraldur 'Halli' Sigvaldasons hustru Sanne fortæller nu, hvordan det var at se sin mand date på tv.

65-årige Haraldur 'Halli' Sigvaldasons hustru Sanne fortæller nu, hvordan det var at se sin mand date på tv.

»Jeg har faktisk aldrig oplevet så stor en kærlighed.«
»Vi kunne simpelthen ikke lade være med at kysse.«
Sådan lød det blandt andet fra Haraldur 'Halli' Sigvaldason i 'Hotel Romantik', når han talte om en af de andre deltagere Jena.
Mens programmet blev optaget sad Susanne 'Sanne' Lange. Den kvinde, som han var separeret – men ikke skilt – fra hjemme i Nordjylland.
Siden har Sanne og Halli fundet sammen igen. Nu fortæller hun i podcasten 'Q&CO', hvordan det var at se sin partner erklære sin kærlighed til en anden kvinde på tv.
»Det var virkelig grænseoverskridende ingen tvivl om det,« lyder det fra Sanne der tilføjer:

»Jeg kender min mand. Ting kommer lidt hurtigt ud af hans mund en gang i mellem. Han kalder også tit mig for en fantastisk kvinde og vidunderlig.«
Sanne fortæller desuden, at hun i dag har tilgivet sin mand, og at han havde forberedt hende på, hvad hun kunne forvente at se på tv.
Da Halli kom hjem fra Mallorca, forsøgte han flere gange at ringe til Sanne. Hun forklarer, at hun ikke umiddelbart var interesseret i at se sin eks igen, men så tog hun alligevel telefonen og lod ham komme på besøg.
»Han tog mine hænder, og fortalte, at han havde gjort noget dramatisk: 'Jeg har meldt mig til Danmarks største dating-program',« fortæller Sanne og tilføjer:
»Altså han fortalte ikke om den store kærlighed, men han sagde, at han havde datet, og at han var blevet matchet. Han var meget ærlig.«
I podcasten spørger værten på 'Q&CO', Henrik Qvortrup, om det var en dealbreaker for Sanne at finde ud af, at Halli havde medvirket i 'Hotel Romantik'.
Til det svarer hun, at det havde været hvis hun 'var 20 år yngre', men at man bliver noget mere rummelig med alderen.