Nu kender Katrine kønnet på den baby, der kommer til verden i det nye år.

Kærligheden er for alvor blomstret for Katrine Aakjær Nielsen, siden hun medvirkede i ‘Gift ved første blik’.

Selv om ægteskabet fra DR1-programmet ikke holdt, så fandt hun efterfølgende selv kærligheden med Jeppe, som hun for lidt mere end et år siden købte hus med.

Lykken var stor midt i december, da Katrine kunne afsløre, at parret til sommer bliver forældre til første gang.

'Til juni skal vi endelig være far og mor,' skrev hun i et opslag på Instagram, hvor hun også har delt et scanningsbillede og teksten: “Miraklet gror – lykken er stor”.

Derfor var det heller ikke kun julemad, der gemte sig i maven på ‘Gift ved første blik’-deltageren juleaften.

Det samme gjorde en baby, som Katrine og kæresten nu også kender kønnet på. Det afslører hun på Instagram.

'Inde i min tykke mave gemmer sig en lille lyserød gave. Vi skal have en lille pige,' skriver hun.

Herunder kan du se de billeder, som Katrine har delt:

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.