Det er otte år siden, at 'Gossip Girl' sidst rullede over skærmen, men nu er der altså godt nyt til seriens fans. Der bliver nemlig lavet en ny sæson af den amerikanske ungdomsserie.

Hit-serien bliver dog ikke et gensyn med de fem hovedpersoner Blake Lively, Leighton Meester, Penn Badgley, Ed Westwick og Chace Craword.

I stedet har folkene bag serien fundet fem helt ny skuespillere,der skal spille hovedpersonerne i den nye sæson. Det skriver britiske Standard.

Skuespillerne er dog ikke helt uvant på en scene, og flere af dem har også spillet med i andre serier.

I tirsdags blev det offentliggjort, at Emily Alyn Lin bliver en af de nye skuespillere. Hun har blandt andet tidligere spillet med i 'Code Black' og 'Revenge.'

De andre hovedpersoner er Whitney Park, som spillede med i 'The Chilling Adventures', Johnathan Fernandes som spillede med i 'Girls', Eli Brown, som spillede med i 'Pretty Little Liars', og Jason Gotay, som spillede med i 'Spider-Man: Turn off the Dark.'

Ligesom originalserien er den nye sæson også skrevet af Joshua Safran, og den er baseret på bogen, som er skrevet af Cecily von Ziegesar.

Serien handler om, hvordan de sociale medier har ændret sig over de sidste par år og følger altså en helt ny generation af teenagere i New York, som alle oplever påvirkning gta sociale medier.

Serien vil blive vist på HBO Max, men det er uvist, hvilken kanal, samt hvornår den bliver mulig at se i Danmark.

Der er indtil videre kun planlagt en sæson med 10 afsnit, men mon ikke, der kommer flere.

Den oprindelige serie løb i hvert fald over seks sæsoner med hele 121 afsnit og blev vist fra 2007 til 2012.

Herunder kan I se et Instagramopslag fra Emily Alyn Lin, der selv deler nyheden på sin egen Instagramprofil.