Hvis man glædede sig til at se lidt morgen-tv på TV2 tirsdag morgen, så kunne man godt se sig om efter noget andet at lave.

‘Go’ Morgen Danmark,’ som ellers plejer at være et fast indslag hver dag, kørte ikke i en lang periode i løbet af morgenen.

På Go’ Morgen Danmarks-facebookside kan man se, at det er på grund af tekniske problemer, at man ikke kunne få sin morgen-underholdning og serveret.

“Vi skulle gerne have været i fjernsynet lige nu, det er vi ikke,” forklarer værten Louise Wolff i en video på det sociale medie.

“Der er desværre nogle tekniske problemer, og jeg lover jer, der er virkelig mange mennesker, som er ved at hive bunden i vejret på alt hvad der hedder stikpropper og sikringer og ledninger.”

I videoen viser de, hvad man er gået glip af i programmet.

De fortæller, at der blandt andet skulle have været et af deres klassiske indslag med opskrifter.

Desuden fortæller de, at der er stor postyr med teknikere, der render rundt omkring dem.

Nu er det lykkedes at få styr på problemet, og tv-stationen sender igen deres planlagte morgen-tv.

B.T. forsøger  at få en kommentar fra tv-stationen og produktionsselskabet.

Artiklen opdateres ...