Så er det slut med skrabede bryllupsfester og rejser til Danmark.

Efter sæsoner med coronarestriktioner er 'Gift ved første blik' nemlig tilbage i stor stil i deres ottende sæson, og programmet kommer til DR 25. august.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

»Modsat de seneste par år, hvor corona har været en stopklods for de store romantiske bryllupper og de smukke bryllupsrejser til udlandet, så får parrene i denne sæson igen lov til holde bryllup på den helst store klinge og rejse ud i verden for at nyde deres hvedebrødsdage og hinanden,« lyder det.

En anden glædelig nyhed for de fem matchede par er, at man har valgt at skrue mere op for parterapi og rådgivning i den nye sæson.

»I år har vi valgt at skrue op for rådgivningen i programmet. Parterapeuterne kommer til at følge parrene endnu tættere, så seerne oftere bliver lukket helt ind i det sårbare rum hos de nye ægtepar. Det betyder, at vi kommer helt tæt på parforholdets universelle mekanismer og udfordringer, som vi alle kan spejle os i,« siger DR- redaktør på 'Gift ved første blik' Anna Askov.

Derudover kommer deltagerne på et seminar inden brylluppet, så de lærer, at det ikke kun handler om egne ønsker i et parforhold, men får værktøjer til at få en relation til at fungere.

I år er det også for første gang lykkedes at matche et homoseksuelt par.

Uden at løfte sløret for, hvem der er sammen med hvem, kan DR da godt sige, at det er 36-årige Anders fra Frederiksberg, der skal sættes sammen med sin potentielle drømmemand.

Foto: DR
Foto: DR
Vis mere

»Jeg håber at finde ham, som jeg skal blive gammel med. Og så håber jeg på at få åbnet for nogle ting, som man ikke får gjort, når man dater traditionelt,« fortæller Anders.

Ud over Anders kan seerne møde ni andre deltagere.

Olivia på 25 år bor i Brønshøj og sælger køkkener.

Foto: DR
Foto: DR
Vis mere

Mette er 58 år. Hun bor i Gilleleje og er aktiv pensionist.

Foto: DR
Foto: DR
Vis mere

Tanja er 50 år, bor i Aarhus og arbejder som socialrådgiver.

Foto: DR
Foto: DR
Vis mere

Melissa er 33 år. Hun bor på Nørrebro og arbejder som designer.

Foto: DR
Foto: DR
Vis mere

Patrick på 26 år bor i Odense og arbejder som gartner.

Foto: DR
Foto: DR
Vis mere

Sebastian på 29 år bor i København og arbejder som ingeniør.

Foto: DR
Foto: DR
Vis mere

Steen på 59 år bor på Frederiksberg og er direktør for eget firma.

Foto: DR
Foto: DR
Vis mere

Benny på 54 år bor i Nykøbing F. og arbejder som konsulent på en erhvervsskole

Foto: DR
Foto: DR
Vis mere

Mikael på 36 år bor i Silkeborg og arbejder i militæret.

Foto: DR
Foto: DR
Vis mere