Det er ikke altid lige sjovt at blive genkendt fra tv.

Da seneste sæson af 'Gift ved første blik' rullede over skærmen, var Kathrine fra Silkeborg og Michael fra Aarhus et af de par, der blev smedet sammen.

Kærligheden blomstrede mellem de to, og de to besluttede sig derfor for at forblive gift efter programmet. I dag er de to stadigvæk meget forelskede, og parret er derfor meget glade for deres tv-deltagelse, der førte dem sammen.

For nylig fik Michael dog også oplevet bagsiden af medaljen ved at være et velkendt ansigt.

Han blev nemlig genkendt på et yderst uheldigt tidspunkt:

'Michael oplevede her for nylig for første gang den akavede side af at have været på tv. Han blev genkendt hos lægen, da han skulle ind og aflevere en urinprøve på grund af mistanke om blærebetændelse,' fortæller Kathrine på parrets blog.

'Det er måske lige netop en situation, hvor de fleste mennesker nok har det meget rart med at være anonyme,' fortsætter hun.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.