Sophie Turner, der spiller Sansa Stark i HBO’s 'Game Of Thrones', fik at vide af producerne på serien, at hun ikke måtte vaske sit hår under indspilninger.

»I de første sæsoner måtte jeg godt vaske mit hår, fordi jeg spillede en aristokratisk ung pige. Men hen mod sæson fem begyndte de at bede mig om ikke at vaske mit hår, og det var virkelig ulækkert«.

Det siger 22-årige Sophie Turner til ETonline og fortæller, at flere af de mandlige skuespillere fik samme forespørgsel i løbet af serien.

Den lange periode uden shampoo til de lange lokker var ikke at noget, hun var stor fan af. Hendes hår blev nemlig meget fedtet og det begyndte at klø ekstremt meget, som tiden skred frem.

Seriens 8. og sidste sæson har premiere på HBO søndag den 14 april i år. Vis mere

Men det fedtede hår var ikke kun problematisk, når det var ved at drive Turner til vanvid med kløe. Det viste sig også at blive en udfordring, når Sansa Stark var hjemme i Winterfell og Sophie Turner skulle indspille scener i vinterlandskabet.

Det viste sig at de små stykker papir, som det kunstige sne er lavet af, klistrede sig fast i det fedtede hår, når snemaskinerne kørte, og det var både ulækkert og svært at få ud efter en lang dag.

Heldigvis for hende så lider hun ikke længere under fedtet hår, for nu har hun i stedet fået en paryk, så hun kan vaske sit hår lige så tosset hun har lyst.

Historien om Sophie Turners vanskelige hår stopper dog ikke her. Det viser sig nemlig, at hendes naturlige hårfarve er blond, og derfor har hun gennem det meste af serien været nødt til at farve sit hår til rollen som Sansa Stark.

Det var først i 2017, at hun kunne gå tilbage til sit blonde udgangspunkt. Den konstante farvning i de seks år fra seriens start i 2011, har været hårde for den stakkels piges hårpragt.

Skiftet fra den konstante farvning har reddet hendes lokker fra yderlig skade, men i stedet har det kostet ekstra tid på hendes hår- og makeup tidsplan, når hun skulle forberedes til indspilningerne.

På trods af Sophie Turners dårlige hår-år, så er hun ikke den, der har været værst ramt, når det kommer til hår(de) dilemmaer.

Hun forklarer, at både Emilia Clarke, som spiller Daenerys Targaryen, og Kit Harington, der spiller Jon Snow, brugte meget tid på deres hår under serien.

Emilia Clarke spiller Daenerys Targaryen. I serien har hun tre drager og står som et galiionsfigur for for den kvindelig styrke, og tilbedes som en gud. Vis mere

Emilia Clarke havde den klart mest omfattende rutine, da hun brugte en paryk, som krævede at hun først skulle have en ‘skaldet’-hætte på. Derefter en paryk og til sidst skulle håret så sættes til dragemoderens omfattende frisure.

Men til sidst afblegede hun sit hår i stedet.

Kit Harington var den, der brugte mest tid på sit hår uden for indspilningerne. Hver gang holdet skulle på den røde løber, brugte han ekstremt lang tid på at få sine sorte krøller til at sidde helt perfekt, hvilket holdet mobbede ham meget med.

En lille sjov detalje om Sansas hår er, at det ændrede sig alt efter den situation hun befandt sig i. Det var brunt med en fletning som hendes mors i starten, stort og dekadent som dronningens i Kings Landing, sort da hun var med Littlefinger og i sæson 8 får det sin egen identitet.

Kit Harington spiller Jon Snow, som er en af de helt store helte i serien der kæmper sig op fra bunden og er et symbol på godhed. Vis mere