To verdensstjerner har nu sagt ja til at være mand og kone.

Sophie Turner, kendt fra 'Game of Thrones', har fået sin Joe Jonas.

De to blev gift ved et hemmeligt bryllup, efter de onsdag havde deltaget ved Billboard Awards i Las Vegas. Det skriver magasinet ET.

Turner afslørede i oktober 2017, at hun var blevet forlovet med sin kæreste, sangeren Joe Jonas, der er kendt fra det meget populære boyband Jonas Brothers. Nu er der så videoer ude fra deres hemmelige bryllup.

Man har kunnet se videoerne af det intime bryllup i Las Vegas på DJ'en Diplos Instagram. Foto: Diplo/Instagram
Man har kunnet se videoerne af det intime bryllup i Las Vegas på DJ'en Diplos Instagram. Foto: Diplo/Instagram
Vis mere

Det var dj'en Diplo, som først lagde noget ud på Instagram fra brylluppet. Han lagde en video ud i sit story-felt på Instagram, hvor man kunne se Sophie Turner i en hvid kjole og Jonas-brødrene foran et af Las Vegas mange kapeller, hvor man kan blive viet.

Joe Jonas havde forinden optrådt med sine brødre ved Billboard Awards. Bandet Jonas Brothers, som især er populær blandt teenagepiger, er for nylig blevet genforenet.

Man kan også se på videoerne, som dj'en har lagt op, at brødrene står sammen med Joe Jonas oppe forrest i vielseskapellet.

Joe Jonas var iført et gråt jakkesæt ved sit bryllup, og man kan se, hvordan han kiggede forventningsfuldt bagud efter sin kommende kone.

Her ses Joe Jonas, som venter på sin kommende kone. Foto: Diplo/instagram
Her ses Joe Jonas, som venter på sin kommende kone. Foto: Diplo/instagram
Vis mere

Der blev sunget en stille sang, da Sophie Turner iført et brudeslør gik op ad det røde gulvtæppe, som dækkede gangen op mod Joe Jonas.

Hun ses række brudebuketten i vejret, og gæsterne hujede.

Og nu er Sophie Turner og Joe Jonas så blevet forenet i ægteskab.

I disse dage er der foruden brylluppet også stor opmræksomhed omkring Turner, da den ottende og sidste sæson af 'Game of Thrones' kører på HBO.

Her kan man se et lille glimt af, hvordan Turner så ud, da hun gik op ad 'kirkegulvet.' Forest ses DJ'en Diplo. Foto: Diplo/Instagram.
Her kan man se et lille glimt af, hvordan Turner så ud, da hun gik op ad 'kirkegulvet.' Forest ses DJ'en Diplo. Foto: Diplo/Instagram.
Vis mere

Serien har været et kæmpe hit i store dele af verden, og derfor har Sophie Turner også en stor fanskare.

Sophie Turner var bare 13 år, da hun begyndte at spille rollen som Sansa Stark i serien.

Siden har man kunnet se hende vokse op både bogstaveligt, men også til at blive en stærk Stark-kvinde.

Der er sikkert mange verden over, som er misundelige på Joe Jonas, der 1. maj altså kunne kalde sig Sophie Turners mand.