Hvis du har set HBO-serien 'Game of Thrones', så har du helt sikkert stiftet bekendtskab med karakteren Samwell Tarly.

Tarly er en skrøbelig figur i serien, og han bliver karakteriseret som en svag person, der bliver domineret af sin far.

Samwell Tarly bliver spillet af skuespilleren John Bradley, og han fortæller i podcasten 'The Blank Podcast', at det var en hård rolle. Det skriver Daily Mail.

»Jeg udviklede en stammen, som jeg ikke havde kontrol over. Det var svært at være skuespiller om aftenen og vide, at manuskriptet dagen efter ville udløse stammen,« siger Bradley blandt andet.

John Bradley spillede rollen som Samwell Tarly i Game of Thrones.
John Bradley spillede rollen som Samwell Tarly i Game of Thrones. Foto: LISA O'CONNOR
Vis mere

31-årige Bradley siger ligeledes, at det blev værre og værre, hvis han tænkte på det.

Han erkender, at det var hans hårde arbejde med at komme ind i Tarly-karakteren, der gjorde, at han udviklede forskellige træk, som udover stammen også talte præstationsangst.

»Jeg husker en scene, hvor jeg kommer ind med Kit Harrington (Jon Snow red.), og han spørger, om jeg kan skynde mig lidt. Jeg svarede, at kunne jeg ikke klare det.«

John Bradley sagde, at han havde så gode kollegaer, at de bare troede, at han havde glemt sine replikker.

Den engelske skuespiller siger til sidst i podcasten, at rollen sad i ham, når han gik til optagelsesprøver til andre roller:

»Mod slutningen af Game of Thrones dukkede stammen op, når jeg ikke var i karakteren. Folk troede, det var en del af mig, selvom det ikke var det.«

31-årige John Bradley spillede Samwell Tarly i 48 episoder af serien.

Der er produceret otte sæsoner af Game of Thrones, og alle sæsonerne kan ses på streamingtjenesten HBO.