Freja Kirk skal ud og have en rom og cola. Og så skal hun hjem og gå i spagat for konen.

Det fortæller sangeren efter fredagens 'Vild med dans'-liveshow, som desværre blev hendes sidste.

»Vi har det godt. Vi er rolige. Folk er gode. Det er et udmærket felt at ryge ud til,« siger Freja Kirk med armen om sin dansepartner Claudia Rex.

»Nu glæder vi os til at komme i baren og få en kold rom og cola at drikke. Vi har jo for fanden sejret. Vi har været med i 'Vild med dans'.«

Freja Kirk klappes ud af 'Vild med dans'-studiet af sine nu tidligere meddeltagere.
Freja Kirk klappes ud af 'Vild med dans'-studiet af sine nu tidligere meddeltagere. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Det er anden gang, parret står i omdans. Denne gang var det mod krimiforfatteren Michael Katz Krefeld og Karina Frimodt, som nu får endnu en fredag takket være seernes sms-stemmer.

Og det er slet ikke en dum uge at ryge ud på, mener sangeren, der fik lov at fyre den af til sin yndlingsstilart hip hop.

»Sidste gang havde været virkelig nedtur at ryge ud, fordi det var sådan en forkrampet uge, men den her har bare været så sjov,« siger Freja Kirk, der havde et nedbrud i øvelokalet i sidste uge, fordi Claudia Rex foreslog at løfte hende på dansegulvet.

Men det blev for feminint for den androgyne sanger, som blev fysisk dårlig ved tanken.

Freja Kirk med hustruen Sus Wilkins - som ikke er helt tilfreds med aftennes resultat.
Freja Kirk med hustruen Sus Wilkins - som ikke er helt tilfreds med aftennes resultat. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Denne uge har Claudia Rex dog ramt plet. Hun har blandt andet lært Freja Kirk at gå i spagat, hvilket blev brugt sidst i aftenens dans.

For få uger siden gik også Michelle Kristensen i spagat i 'Vild med dans'. Hun fortalte i samme ombæring, at hun faktisk havde scoret sin kæreste ved at gå i spagat på dansegulvet til en julefrokost.

»Nåh, er det rigtigt? Det er sådan et trick?« siger Freja Kirk og spærrer øjnene op.

»Så skal jeg da lige hjem og lave det for konen derhjemme.«

Freja Kirk på vej ud af en spagat.
Freja Kirk på vej ud af en spagat. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Frej Kirk blev få uger inden 'Vild med dans'-premieren gift med skuespilleren Sus Wilkins. Og det går fortsat rigtig godt på hjemmefronten.

Men derfor kan man da godt lige prøve at score hende igen ved at gå i spagat.

»Man skal jo også blive ved med lige at holde den kørende,« smiler Freja Kirk, der nu glæder sig til at komme hjem til netop konen og slappe af de næste mange fredage, som nu pludseligt er helt fri for aftaler.

»Jeg har en drøm om, at jeg lige skal have en dag, hvor jeg sover rigtig længe. Hvor der ikke er noget vækkeur,« siger hun.