En gruppe, der kalder sig 'en bred kreds af forældre til nuværende elever på Herlufsholm', svarer nu tilbage på TV 2-dokumentaren 'Herlufsholms hemmeligheder'.

I en pressemeddelelse skriver forældrene, at de og deres børn, siden programmet blev vist 5. maj, er blevet »bombarderet fra alle kanter« og er blevet stillet en »næsten endeløs række af spørgsmål« baseret på alt fra »almindelig sund fornuft til rygter uden hold«.

Gruppen beklager, at Herlufsholm i den offentlige debat nu bliver kædet sammen med ord som »sadistisk kultur«, »bizar voldsfabrik«, »bøddelfabrik« og »tavshedskultur«.

»Få taler saglighedens sag og stiller spørgsmålstegn ved den mistænkeliggørelse og udskamning, som børn og unge samt deres forældre p.t. oplever,« skriver gruppen.

Herlufsholm kostskole lidt udenfor Næstved.
Herlufsholm kostskole lidt udenfor Næstved. Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

»Børn og unges trivsel er for vigtig en sag, både for Herlufsholm og alle andre skoler, til at den må blive vurderet og behandlet ud fra et medieprodukt, som ikke er udført under et myndighedsansvar,« fastslår forældregruppen, der mener, at:

»Dokumentaren lader på det saglige plan meget tilbage at ønske.«

Blandt andet kritiserer den brugen af anonyme kilder.

»Ikke blot navne er hemmeligholdt, men også oplysninger om, i hvilken periode de pågældende kilder gik på skolen, og hvorvidt de var kost- eller dagelever, er holdt hemmelige. Det betyder, at det er helt umuligt at vide, hvorvidt der tales om en fjern fortid, som ingen ønsker tilbage.«

Derfor ønsker forældrene, at alt materiale til tv-dokumentaren bliver gennemgået. Helt præcist ønsker forældrene en uvildig gennemgang af alle kilder og optagelser, der er brugt i dokumentaren.

Målet er at skabe overblik over:

  • Det præcise omfang af episoder.
  • Hvornår de har fundet sted.
  • Hvorvidt de er foregået i kostskoleregi, på sovesale og mellem elever på forskellige klassetrin.

I et skriftligt svar oplyser redaktør for dokumentaren 'Herlufsholms hemmeligheder' Lasse Bjerre følgende:

»Dokumentaren er både saglig og journalistisk underbygget af mange mundtlige og skriftlige kilder, og størstedelen af de medvirkende har haft deres gang på skolen inden for de seneste fire-fem år. Jeg kan af principielle grunde ikke give yderligere oplysninger om de anonyme kilder, som vi har en særlig forpligtelse til at beskytte. De har været meget modige at stå frem. Men jeg kan sige, at vi har fået endnu flere henvendelser, siden dokumentaren blev offentliggjort.«