»Det her er noget, der ligger mig meget på sinde – det er bare første gang, jeg udtaler mig om det. Det er ikke bare farligt for kunstnere at udtale sig i denne debat, det er næsten umuligt.«

Med filmen 'Druk' har den danske stjerneinstruktør Thomas Vinterberg som den første dansker opnået Oscar-nominering for både bedste udenlandske film og bedste instruktør. Han har talt med verdenspressen i ugevis op til Oscar-festen denne weekend.

Men ikke om noget nær så sprængfarligt som den samtale, vi skal i gang med. Det skal handle om politisk korrekthed, og hvorvidt håndteringen af tidens hotteste emner som Black Lives Matter og MeToo truer kunstens frie væsen og evne til at turde stille spørgsmål ved alt.

»Jeg ville bare gerne have immunitet for filmen, så folk kan se den som det eksistentielle eksperiment, der ikke har noget med den debat at gøre. Det er egentlig lykkedes – indtil jeg møder dig,« griner Thomas Vinterberg.

Det er tydeligt, at Thomas Vinterberg vægter sine ord, for han ved, at det her er komplekst.

»Det er noget, der ligger mig meget på sinde – det er bare første gang, jeg udtaler mig om det. Det er ikke bare farligt for kunstnere at udtale sig i denne debat, det er næsten umuligt, for filmen vil med det samme blive taget til indtægt for det, man siger og mener.«

Eksperterne mener, Thomas Vinterberg vinder en Oscar natten til mandag.
Eksperterne mener, Thomas Vinterberg vinder en Oscar natten til mandag. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Jeg påpeger over for Thomas Vinterberg, at de nominerede i årets Oscar-uddeling bærer præg af den meget politiserede debat i USA lige nu. Jeg fortæller, at jeg lige kommer fra Minneapolis og har oplevet reaktionen på dommen mod Derek Chauvin, politibetjenten der dræbte George Floyd. Jeg spørger ham, om det er kunstens rolle at forholde sig til den tid, vi lever i.

»Jeg synes ikke nødvendigvis, at det kunstens rolle at forholde sig til den aktuelle dagsorden. Jeg synes ikke, at man som kunstner bør bilde verden ind, at man kan være optaget af ting på samme måde, som verden nødvendigvis er optaget af ting. Jeg mener ikke, at man skal underkaste sig den dagsorden, der nu findes. Jeg mener, at man skal underkaste sig en oprigtig nysgerrighed.«

Han har hele tiden været klar over, at budskabet i 'Druk' ikke nødvendigvis vil behage alle.

»Hvis jeg ville lave noget politisk korrekt, så havde jeg nok ikke lavet en film om fire midaldrende, hvide mænd i krise, der lærer børn at drikke.«

Jeg forholder Vinterberg, at det kan være farligt at stå op mod dagsordensættende debatter som MeToo og Black Lives Matter, fordi varetagerne af disse tidens mærkesager er relativt skånselsløse over for dem, der måtte mene noget andet.

»I øjeblikket er det i hvert fald farligt, og det, at det er farligt, er farligt i sig selv. Det er farligt for kunsten, hvis mennesker ikke tør det, de plejede at turde. Det er farligt, hvis der bliver sat en dagsorden for de mennesker, der skal ytre sig, som ikke kommer fra et ærligt sted. Det er både farligt og foruroligende.«

Han fortæller, at holdet bag 'Druk' har været bekymrede for reaktionerne undervejs.

»Vi har været nervøse for det. Fordi vi kommer med en film om fire hvide mænd. Og alene det at vi skal være nervøse, synes jeg, er dybt foruroligende og indskrænkende for folks ytringer.«

Thomas Vinterberg ser flere eksempler på denne form for politisk korrekthed i kunsten i dag.

»Det, der sker, er, at der kommer en masse film og en masse udtryk, som foregiver at være oprigtige, men som i virkeligheden er et resultat af denne dagsorden – og det er yderligere forvirrende. Jeg betragter det egentlig som et ekstremt svært felt at være i.«

Vinterberg eksemplificerer ved at bruge den engelske skuespiller Carey Mulligan, som han arbejdede med i filmen 'Far from the Madding Crowd'. Hun er Oscar-nomineret i kategorien bedste skuespillerinde i filmen 'Promising Young Woman'.

»Carey Mulligan har kæmpet bravt for kvinders rettigheder gennem sit valg af roller og det, hun udtaler sig om. Hun har lavet en fantastisk film, som forhåbentlig er blevet valgt og hædret i hele verden for det, den er – og ikke bare fordi den handler om en lovende ung kvinde. Hun bliver så valgt i hele verden som en af de bedste, måske den bedste skuespillerinde, lige nu. Undtagen i sit hjemland, hvor hun bliver fuldstændig forbigået og ikke engang nomineret til en Bafta. Givetvis fordi hun er hvid – eller hvad?«

Thomas Vinterberg med skuespilleren Carey Mulligan, som han arbejde med på filmen Far from the Madding Crowd.
Thomas Vinterberg med skuespilleren Carey Mulligan, som han arbejde med på filmen Far from the Madding Crowd. Foto: JUSTIN TALLIS
Vis mere

Jeg nævner den barske behandling, som J.K. Rowling har fået for sin kritik af, at svage kvinders rettigheder overses i debatten om transkønnedes rettigheder, og at det er et minefelt, han bevæger sig ned i.

»Vi ved jo allesammen, at MeToo-bevægelsen er vigtig. Den kvindekamp, der foregår nu, er på mange måder nødvendig. Men det er problematisk, når diskrimination skiftes ud med diskrimination.«

Thomas Vinterberg kommer med endnu et eksempel fra sin egen verden.

»Min assistent Hektor er hvid, han er ung, og han søger ind på en filmskole, hvor måske mindre end 30 procent af ansøgerne er kvinder. Men de lukker 50/50 ind, er mit indtryk. Det er i så fald diskrimination af Hektor, fordi hans chancer bliver reducerede. Og det kan godt være, at han er født med et privilegium, fordi han er en hvid mand. Men det er stadig diskrimination, og det stiller ikke kun Hektor dårligt, det stiller også de diskriminerende et dårligt sted. Det er ikke det, vi skal. Vi skal lære af verden, vi skal turde at vise åbenhed.«

Holdet bag filmen med Lars Ranthe, Mads Mikkelsen, Susse Wold, Thomas Vinterberg, Thomas Bo Larsen og Magnus Millang ankommer, da Zentropa og Nordisk Film holder gallapremiere og rød løber på Thomas Vinterbergs drama Druk i Nordisk Film Biografer Imperial, onsdag den 23. september 2020.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Holdet bag filmen med Lars Ranthe, Mads Mikkelsen, Susse Wold, Thomas Vinterberg, Thomas Bo Larsen og Magnus Millang ankommer, da Zentropa og Nordisk Film holder gallapremiere og rød løber på Thomas Vinterbergs drama Druk i Nordisk Film Biografer Imperial, onsdag den 23. september 2020.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Thomas Vinterberg har igennem sin imponerende karriere oftest beskæftiget sig med mænd og mandefællesskaber. Hvorfor?

»Givetvis fordi jeg er en mand. Jeg ser verden med en mands øjne, og derfor har jeg været optaget af at undersøge det skrøbelige ved, at være mand. I 'Kollektivet' var jeg optaget af, hvor urimelig en mand kan være. Men jeg var jo også optaget af den kvinderolle, som Trine Dyrholm spiller. Jeg er i virkeligheden bare optaget af mennesker, jeg har jo også været optaget af børn og ældre. Det skrøbeligste, man kan være i kongens København, det er ældre. Det kræver, at du er digitalt bevidst på en måde, som man ikke kan forlange af den generation.«

Man kan vel ikke ligefrem tale om et forestående gennembrud for en mand, der kan slås med Lars von Trier om, hvem af dem der er udlandets ultimative danske darling. Men det er altså nærmest uhørt, at en europæer med en europæisk film er nomineret i kategorien bedste instruktør.

For mange år siden fortalte Thomas Vinterberg mig, at selveste Ingmar Bergman ringede til ham efter gennembruddet med 'Festen'. Bergman sagde dengang, at han skulle skynde sig at gå i gang med et nyt projekt, så han ikke blev fanget i at stå stille og blive hyldet for sin sidste film. Men dengang lyttede Vinterberg ikke til den gamle mester. Hvad med nu?

»Jeg lytter til Bergmans råd og har virkelig forsøgt at lytte til det gennem mit liv. Det vigtige er at beslutte sig, før man begynder at se på sig selv, før premieren enten lammer en på grund af en fiasko eller lammer en på grund af en succes. Mens man er optaget af arbejdet og selvforglemmelsen, da tager man det ærligste valg.«

Og Bergmans råd betyder også, at Thomas Vinterberg allerede har forpligtiget sig til næste projekt på bekostning af store tilbud fra det store udland.

»Hele denne her film handler jo om det lykkelige ved selvforglemmelsen. Det lykkelige ved at fjerne kameraet fra sig selv og kigge på verden i stedet. Det er det, Bergman mener, og jeg har overholdt det denne gang. Jeg skal nu i gang med en dansk tv-serie, og det på trods af nogle ellers ret attraktive lunser, der bliver smidt min vej i øjeblikket.«