Efter 10 år på DR er 'X Factor' nu røget i hænderne på TV2, der ved første øjekast ikke har tænkt sig at revolutionere konceptet. I dommerpanelet ser Blachman dog ud til at have fået en ny, værdig konkurrent.

B.T. er onsdag eftermiddag inviteret til 'X Factor'-casting på Teglholmen i København for at se, hvordan man fra TV2’s side har tænkt sig at gribe det populære underholdningsprogram an.

De første pre-casting er overstået, og de dygtigste sangere (og dem, der kun er med for at blive til grin) skal ind foran dommerne, der i TV2’s første udgave består af Rasmus Seebachs samarbejdspartner Ankerstjerne, 'Voice Junior'-coachen Oh Land og selvfølgelig gode gamle Thomas Blachman.

Selve audition-rummet har fået en makeover. Studiet virker mere stilrent med et stort rødt 'X' bag dommerne og en række lysstolper ude i siden.

'X Factor'-casting 2018.
'X Factor'-casting 2018. Foto: Kristian Dam Nygaard
Vis mere

I stedet for de sædvanlige billeder af DR’s enorme betonbygning er deltagerne henledt til at fordrive ventetiden i et lyst, men kompakt, venteværelse, der efter sigende plejer at være TV2’s kantine.

Da den første unge deltager går ind foran dommerne, er det fra start af tydeligt, at Ankerstjerne ikke er kommet for at trille tommelfingre.

Igen og igen tager han teten og overlader Thomas Blachman til andenviolin, og fem deltagere senere står det klart: Ankerstjerne er klar til at give Thomas Blachman verbalt modspil.

'X Factor'-casting 2018.
'X Factor'-casting 2018. Foto: Kristian Dam Nygaard
Vis mere

'X Factor'-casting 2018.
'X Factor'-casting 2018. Foto: Kristian Dam Nygaard
Vis mere

Dommerne er ikke hårde, men meget konstruktive i deres kritik. Oh Land er fra sin tid som coach i 'Voice Junior' vant til at hjælpe børn igennem auditions, og hun fremstår også umiddelbart som 'den søde' i panelet.

Hun overskygges dog tydeligt af Ankerstjerne og Thomas Blachman, der hele tiden skiftes til at få det sidste ord. Ankerstjerne har endda overskud til at drille Blachman med, at han er gammel og ikke følger med tiden. Den duo skal nok blive spændende at følge til foråret.

Efter dagens auditionrunde stiller dommerne op til en kort kommentar. Thomas Blachman er glad for sine nye meddommere og kan derudover ikke mærke den store forskel fra at lave 'X Factor' på TV2.

»Jeg nyder at være i TV2’s lokaler. Der er god energi og stemning, men i bund og grund er alt jo, som det plejer. Det er Blu, der producerer, så det er de samme mennesker ud over de to nye dommere, som jeg synes er rigtig gode. Jeg lytter med stor fornøjelse til, hvad de siger.«

'X Factor'-casting 2018.
'X Factor'-casting 2018. Foto: Kristian Dam Nygaard
Vis mere

'X Factor'-casting 2018.
'X Factor'-casting 2018. Foto: Kristian Dam Nygaard
Vis mere

Ankerstjerne beskriver det som en hvirvelvind at sidde i dommerpanelet. Han griner over spørgsmålet til hans energi og drillerier imod Thomas Blachman og understreger så, at han bare er sig selv.

»Jeg har ret hurtigt fundet ud af, at man ikke kan holde en facade. Man er nødt til at være sig selv, og det betyder så, at jeg nogen gange snakker for meget, haha.«

Oh Land erkender, at det ikke er det sjoveste at sende de dårlige sangere ud af programmet, men tilføjer så, at det jo er en del af gamet.

»Når du stiller dig op, så ved du godt, at du får en ærlig mening. Men det er selvfølgelig hårdt at give folk deres første nej, hvis de har gået i en fantasi om, at de er det næste store talent.«

Sofie Linde er stadigvæk vært og tilføjer, at det eneste nye er, at kaffen på TV2 er bedre.

'X Factor' sendes på TV2 i 2019.

'X Factor'-casting 2018.
'X Factor'-casting 2018. Foto: Kristian Dam Nygaard
Vis mere
'X Factor'-casting 2018.
'X Factor'-casting 2018. Foto: Kristian Dam Nygaard
Vis mere