Jesper, Miguel og Kim fra DRs overlevelsesprogram ’Alene i vildmarken’ er ligesom resten af Danmark nu mere eller mindre isoleret hjemme i disse corona-tider. Men modsat os andre har de en helt særlig træning i at være alene.

Her kan du læse, hvordan de tackler situationen, og ikke mindst hvad der er deres bedste råd til at være alene.

Følger med fra sin svenske ødegård
Jesper Westmark, 49 år, København

Hvordan er du påvirket af den aktuelle corona-situation?

»Det er jo en del af naturens gang. Den renser ud engang imellem, så for mig er det helt naturligt. Det voldsomme er, at folk bliver så bange. Den angst, der bliver skabt, er nærmest farligere end corona. Lige nu sidder jeg alene i min ødegård i Sverige, og det fungerer fint.«

Hvad får du tiden til at gå med?

»Jeg bruger ret meget tid på søge ud i naturen og meditere. Altså helt ud i vildnisset. Det er sådan set det. Så følger jeg selvfølgelig også med i nyhederne, men mest for at holde øje med, om jeg må blive i Sverige. Det er jo en fælles opgave det her, og jeg synes, Mette Frederiksen gør det virkelig godt.«

Har du været syg?

»Nej, ikke rigtigt. Altså, der har været lidt almindelige influenza-symptomer hen ad vejen, men ellers ikke.«

Hvad er dit bedste overlevelsesråd til folk, der ikke har en skov, de kan meditere i?

»Man skal overgive sig til situationen og måske udnytte, at vi har tid til at søge ind i os selv. Vi mennesker udvikler os jo allermest, når vi bliver presset. Derudover skal man holde humøret højt og lave ting, man synes er sjovt. Hvis først man graver sig ned og bliver stresset over nyhederne om dødsfald, så bliver det op ad bakke.«

Hvordan reagerede du, da du var færdig med din isolation i 'Alene i vildmarken'?

»Jeg vil først sige, at man ikke kan drage direkte paralleller til det, vi oplever nu, for man er ikke isoleret som i vildmarken. Vi har tv, vi kan se andre mennesker, så det er ikke det samme. Men for mig var det ikke let at komme tilbage. Da jeg kom hjem, sagde jeg hej til dem, der står mig nær, og så tog jeg 14 dage ud i skoven igen. Den første uge havde jeg min søn med. Det gjorde jeg for at vænne mig til at være sammen med mennesker igen.«

Miguel Santos Huusmann-Sørensen.
Miguel Santos Huusmann-Sørensen. Foto: DR/ Andreas Roosvall
Vis mere

'Kom ud og få noget frisk luft'
Miguel Santos Huusmann-Sørensen, 30 år, Ans

Hvordan er du påvirket af den aktuelle corona-situation?

»Selvfølgelig er det surt, hvis det rammer min farmor, og vi skal passe på hinanden. Jeg har måttet lukke halvdelen af mit firma (udendørs holdtræning, red.), men har det indtil videre fint med at være hjemme.«

Hvordan har du det med at skulle være så meget inden døre?

»Jeg hader det, så jeg tager hele tiden ud i skoven. Min kone er gravid og skal føde om 8-10 uger, så hun hygger sig hjemme imens.«

Hvordan havde du det, da du kom hjem fra 'Alene i vildmarken'?

»Det var så fedt. Det var en fed oplevelse at være afsted, men det var også spild af tid, for det jeg lavede deroppe, laver jeg også derhjemme, så jeg kedede mig og fandt hurtigt ud af, at jeg hellere ville hjem til min familie.«

Føler du alligevel, du kan bruge din tid i vildmarken nu?

»Ja, for dælen. Flere har også sagt, at de godt ved, hvem de skal kontakte, hvis der lige pludselig ikke er strøm og vand i hanen, haha.«

Har du et godt overlevelsesråd til corona-ramte danskere?

»Hold jer i gang. Kom ud og få noget frisk luft. Stress modvirkes bedst ved frisk luft og sollys. Det er åndssvagt at sidde indenfor og blive mere syg.«

Kim Krohn.
Kim Krohn. Foto: DR/ Andreas Roosvall
Vis mere

'Accepter situationen'
Kim Krohn, 45 år, Kolding

Hvordan er du påvirket af corona-situationen?

»Jeg er hjemsendt fra mit arbejde på et stort weblager uden for Kolding og har måttet aflyse mine friluftskurser. Jeg har jo min familie, men kan godt mærke, at jeg mangler socialt samvær fra kollegaerne. Sådan er det jo. Man opdager først, hvad man sætter pris på, når man ikke har det.«

Hvordan er det i forhold til, da du var alene i vildmarken?

»Derude var det jo en præmis at være alene. Uvisheden var den samme, for der vidste man heller ikke, hvornår det sluttede. Men nu har jeg jo som sagt min familie og kan gå ud på min terrasse og se andre mennesker.«

Hvordan tackler du så situationen?

»Man skal bare acceptere præmissen hurtigst muligt. Det gjorde jeg også i vildmarken, hvor det lige tog et par dage. Coronavirus er jo alligevel uden for min indflydelse. Vi er en familie på fire og laver noget sammen hele tiden, om det er indendørs eller udenfor, væk fra andre mennesker. Man kan ligeså godt få det bedste ud af det.«