Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det er kun to måneder siden, at danske tv-seere kunne se Do Donuts få en investering med fra 'Løvens hule'.

Nu er den lille kæde lukket.

Det bekræfter investoren Mia Wagners virksomhed, Nordic Female Founders, over for Ugeavisen.

»Do Donuts' stiftere har valgt at lukke forretningerne og indstille virksomhedens aktiviteter og vil bruge den næste tid på at afvikle virksomheden forsvarligt. Et manglende overskud på bundlinjen har udfordret driften,« lyder det i en mail til mediet:

Det var Mia Wagner, der investerede i Do Donuts.
Det var Mia Wagner, der investerede i Do Donuts.
Vis mere

»Vi ærgrer os over, det fælles samarbejde ikke blev længere.«

Mia Wagner gav i 'Løvens Hule' en halv million kroner for 25 procent af Do Donuts, og siden kom den kendte youtuber, influencer og forfatter Lakserytteren også med i ejerkredsen.

I nogle dage har der dog været mystik om Do Donuts, da de tre butikker i Viborg, Holstebro og Aarhus pludselig har været lukkede.

Det var heller ikke muligt at få en forklaring fra Jasmin Abdallah eller tvillinger Thamer og Samer Al-Bayati, der var de tre iværksættere, der midt i februar tonede frem på skærmen i 'Løvens hule'-studiet, hvor de bad om en investering.

»Jeg kan desværre ikke sige mere om det,« som Thamer Al-Bayati har sagt til Dagbladet Holstebro-Struer.

På den lille doughnut-kædes Facebook-side har der heller ingen udmeldinger været om, hvad der er sket.

Blandt de seneste opslag søges der endda for under en måned siden efter nye medarbejdere:

'Vil du være en del af et godt team, der er fuld af energi, god humor (synes vi selv) og masser af ambitioner?' lød det så sent som 15. marts.

Den første Do Donuts-butik åbnede i august 2020, og der nåede altså at komme yderligere to til. Planerne var dog større.

»Vores plan er at udvide forretningen selvfølgelig og blive endnu større. I København for eksempel,« sagde Samer Al-Bayati  i 'Løvens hule', hvor der dog også var hård kritik fra løverne for den manglende plan for, hvad der egentlig skulle ske.

Nu er det helt slut.

Andre læser også