Fandt hinanden på TV 2: Sådan går det i dag
Den ene af årets to hovedpersoner i TV 2's datingprogram 'Bachelorette' afslører her hvem hun valgte til sidst - og hvordan det går med forholdet idag.

Den ene af årets to hovedpersoner i TV 2's datingprogram 'Bachelorette' afslører her hvem hun valgte til sidst - og hvordan det går med forholdet idag.

ADVARSEL: Denne artikel afslører slutningen på TV2's datingprogram 'Bachelorette'.
»Jeg var ikke i tvivl til sidst.«
Sådan lyder det fra bacelorette, Mie Borup, i sidste afsnit af TV2's 'Bachelorette'.
Den 29-årige sygeplejerske vaklede hen mod slutningen mellem de to bejlere Adam Nylin og Anders Strømme, men til sidst var hun altså ikke i tvivl.
Mie valgte den 23-årige Adam, og da kameraerne slukkede på Sicilien, hvor denne sæson blev optaget, kunne de rejse samme hjem til Danmark.
Kort tid efter hjemrejsen, skulle Mie selv på en længere rejse til Thailan.d
Adam Nylin rejste efter Mie, og her endte de med officielt at blive kærester.
Forholdet varede dog kun i et halvt år, da de to opdagede, at deres »energier er meget forskellige.«
Til SE og HØR fortæller Mie, at det var hende, der traf den endelige beslutning om, at de to ikke skulle være sammen længere.
»Vi er i en boble dernede, og det er klart, at når man kommer ud af den boble og tilbage til virkeligheden, så er det ikke 100 procent det samme, som når man er dernede, hvilket er naturligt: Dernede viser man kun det bedste,« fortæller hun til mediet.

I det sidste afsnit af 'Bachelorette', der sendes på tv 23. juni, fortæller Mie dog, at parret nåede at være »virkelig glade for hinanden«, men at hun til sidst måtte indrømme, at de ikke er det samme sted, og at de er for forskellige.
Adam er ikke til stede ved siden af Mie, da hun skal fortælle vært Petra Nagel om deres forhold - ifølge hende, fordi bruddet stadig er meget nyt.
Men til SE og HØR har Adam åbnet op om bruddet med bacheloretten.
»Det blev svært. Vores kemi fordampede fra vores forhold. Det blev meget hverdag til sidst, og vi matchede bare ikke på papiret, som vi følte, vi gjorde på Sicilien. Det er megaærgerligt, men det er 'real life',« lyder det fra Adam til mediet.
Han fortæller desuden, at dét at skulle holde forholdet hemmeligt hjemme i Danmark efter optagelserne »tager pusten ud af et forhold.«
Kontakt mellem det tidligere kærestepar er der ikke nogen af, og de to er også begge singler.