Nicolaj Lødrup Rasmussen har nu oplevet effekten af at være med i en tv-succes.

For beskederne er væltet ind efter hans medvirken i TV 2-programmet 'Jomfruernes ø'.

Det fortæller han selv i Se og Hør-podcasten 'Sladderministeriet'.

Men Nicolaj Lødrup Rasmussen erkender også, at han ikke helt ved, hvordan han skal reagere på især henvendelserne fra de mange kvinder.

For han kan ikke rigtigt lure, om de skriver til ham, fordi de er interesseret i en date eller lignende.

»Så medmindre de kommer med en direkte hentydning, så gør jeg ikke noget. Fordi det er måske lidt 'pervy' et eller andet sted, tror jeg,« siger han i podcasten:

»Jeg har gjort så meget før, og jeg har bare ramt skævt hver gang.«

Han opfordrer derfor alle dem, der skriver til ham, om at være meget tydelige i forhold til hensigten.