Lyt til artiklen

Rygterne har svirret i ugevis, men nu kan TV 2 endelig officielt afsløre de ti nydansere i årets 'Vild med dans'.

Samtidig står det klart, hvem de skal danse med.

Og der er hele to nye professionelle dansere, der får deres debut i TV 2-programmet.

Eugen Miu er 23 år og fra Rumænien, men har boet i Danmark i ni år. Han er tidligere professionel standard- og latindanser under Team Danmark, men stoppede som aktiv danser i 2019. Eugen Miu har syv års undervisningserfaring.

Han får følgeskab af Damian Czarnecki, der er 35 år og netop er tilbage i Danmark efter at have boet og arbejdet som danser og koreograf i udlandet i 14 år.

Han er flere gange danmarksmester i standard- og latindans og har repræsenteret Danmark ved VM for ynglinge.

Som tidligere offentliggjort er de to dansere ikke de eneste debutanter i 'Vild med dans'.

Efter at den flerårige vært Christiane Schaumburg-Müller valgte at stoppe som vært på programmet, er 32-årige Martin Johannes Larsen blevet Sarah Grünewalds nye værtsmakker.

Den 32-årige satiriker, skuespiller og instagrammer er født på Fyn og bor i København. Han er en del af duoen Lidt til lægterne, som gik decideret viralt under EM i fodbold og var blandt andet nomineret som 'Årets komiker' ved ZULU Comedy Galla sidste år.

Men det stopper ikke her. For der har også været udskiftning bag dommerbordet, efter at Britt Bendixen har valgt at stoppe.

Hendes plads er gået til 35-årige Sonny Fredie Pedersen, der oprindelig er fra København, men har boet i Los Angeles siden 2009. Han har blandt andet medvirket i musicalen 'Grease', det amerikanske 'Dancing with the Stars' og været koreograf for flere store stjerner i USA.

Han har desuden udgivet musik siden 2000 og var dommer i TV 2-programmet 'Den vildeste danser' i 2020.

Sonny Fredie Pedersen sætter sig ved dommerbordet sammen med Anne Laxholm, Jens Werner, Marianne Eihilt og Nikolaj Hübbe.

Og nu til årets ti par, som i år udgøres af:

Andrea Lykke og Eugen Miu

Sanger Andrea Lykke Oehlenschlæger er 25 år og bor i København. Hun danser med Eugen Miu, som er ny professionel danser i 'Vild med dans'.

Andrea Lykke og Eugen Miu.
Andrea Lykke og Eugen Miu. Foto: Mastiff/TV 2
Vis mere

Caspar Phillipson og Malene Østergaard

Skuespiller Casper Phillipson er 51 år og bor i København. Han danser med Malene Østergaard

Caspar Phillipson og Malene Østergaard.
Caspar Phillipson og Malene Østergaard. Foto: Mastiff/TV 2
Vis mere

Cecilie Pilkær Schmeichel og Damian Czarnecki

Influencer Cecilie Pilkær Schmeichel er 32 år og bor i Herlev. Hun danser med Damian Czarnecki, som er ny professionel danser i 'Vild med dans'.

Cecilie Pilkær Schmeichel og Damian Czarnecki.
Cecilie Pilkær Schmeichel og Damian Czarnecki. Foto: Mastiff/TV 2
Vis mere

Daniel Wagner og Asta Björk

Para-atlet Daniel Wagner er 29 år og bor i Aarhus. Han danser med Asta Björk, som vandt seneste sæson af 'Vild med dans' med dansepartner Jimilian.

Daniel Wagner og Asta Björk.
Daniel Wagner og Asta Björk. Foto: Mastiff/TV 2
Vis mere

Heidi Frederikke og Michael Olesen

Tv-vært Heidi Frederikke Sigdal er 44 år og bor i Hareskovby. Hun danser med Michael Olesen.

Heidi Frederikke og Michael Olesen.
Heidi Frederikke og Michael Olesen. Foto: Mastiff/TV 2
Vis mere

Jakob Åkerlind og Camilla Dalsgaard

Skuespiller Jakob Åkerlind er 32 år (fylder 33 år 23. august) og bor i København. Han danser med Camilla Dalsgaard.

Jakob Åkerlind og Camilla Dalsgaard.
Jakob Åkerlind og Camilla Dalsgaard. Foto: Mastiff/TV 2
Vis mere

Joel Hyrland og Jenna Bagge

Skuespiller Joel Hyrland er 37 år og bor i København. Han danser med Jenna Bagge.

Joel Hyrland og Jenna Bagge.
Joel Hyrland og Jenna Bagge. Foto: Mastiff/TV 2
Vis mere

Katerina Pitzner og Morten Kjeldgaard

Diamanthandler Katerina Pitzner er 52 år og bor i København. Hun danser med Morten Kjeldgaard.

Katerina Pitzner og Morten Kjeldgaard.
Katerina Pitzner og Morten Kjeldgaard. Foto: Mastiff/TV 2
Vis mere

Natasha Brock og Thomas Evers Poulsen

Komiker Natasha Brock er 33 år og bor i København. Hun danser med Thomas Evers Poulsen.

Natasha Brock og Thomas Evers Poulsen.
Natasha Brock og Thomas Evers Poulsen. Foto: Mastiff/TV 2
Vis mere

Nicholas Kawamura og Karina Frimodt

Radiovært og dj Nicholas Kawamura er 42 år og bor i Charlottenlund. Han danser med Karina Frimodt.

Nicholas Kawamura og Karina Frimodt.
Nicholas Kawamura og Karina Frimodt.
Vis mere