Simon Kvamms unge deltager theodor fik hjælp af KIDD selv, da han skulle optræde med rapperens sang ‘Slikhår’ i fjerde liveshow af ‘X Factor’.

Men en del af mødet fik tv-seerne aldrig lov at se.

Og det ærgrer theodor.

»Jeg er irriteret over, de har klippet ud, at da KIDD kom ind, så sagde jeg lige ‘Bourngiono’ til ham,« forklarer theodor til B.T. efter showet.

For dermed viste theodor, at han altså godt kendte til rapperen og ikke mindst hans store hit med den italienske hilsen.

Men selvom tv-seerne ikke fik set starten af mødet, så fik de at høre om det næste.

For KIDD inviterede nemlig theodor med på scenen, når han i april skal give koncert i Store Vega i København.

»Jeg havde ikke lige regnet med det,« siger theodor.

Theodor optrådte med KIDD-nummeret 'Slikhår' i fjerde liveshow af 'X Factor'. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
Theodor optrådte med KIDD-nummeret 'Slikhår' i fjerde liveshow af 'X Factor'. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Jeg tror heller ikke KIDD selv havde regnet med, han skulle spørge mig om det, da han gik ind – jeg tror, det var en meget impulsiv tanke, han fik,« tilføjer han med et grin.

Men aftalen er altså god nok, selvom theodor endnu ikke ved, hvordan den skal udforme sig.

Han regner dog med, han skal optræde med ‘Slikhår’ igen.

»Og så tror jeg bare, det er ud igen.«