'After' blev født som fan fiction om Harry Styles fra One Direction og er blevet kaldt 'Fifty Shades of Grey' for teenagere.
Som voksent menneske og filmelsker er der ikke bare alarmklokker, der ringer – alarmsystemet er ved at bryde sammen på grund af overbelastning. Og alle bange foruddannelser bliver sandelig indfriet.
'After' er tænder- og hjerteskærende dum og så tynget af banaliteter og klichéer, at fortællingen er ved at implodere.
Nå men: Den dydige jomfru Tessa forlader sit lyserøde pigeværelse og tager på college. Her møder hun badboyen Hardin (hvis badboy-hed primært manifesteres i nogle tatoveringer og en læderjakke).
Ham kan Tessa sandelig ikke lide, og man skulle da heller ikke tro, at en pæn pige uden personlighed og sådan en starut med læderjakke kunne se noget i hinanden.
Men en dag, da Hardin sidder der i sin Ramones-T-shirt og giver sig til at floskle om Jane Austens 'Stolthed og fordom', bliver Tessa alligevel blød i knæene. Åh, en bad boy, der kan lide litteratur!
Det går ikke hverken værre eller bedre, end at de to bliver kærester.
Her kunne historien med fordel være endt, for der er ikke mere at fortælle, men som en tom plastikpose i efterårsvinden blafrer handlingen alligevel formålsløst videre i en time endnu.
Blandt de tilsyneladende tilfældige handlingstråde er bl.a. en scene, hvor Hardin afslører, at han er utroligt vred på sin far. Scenen varer fem minutter, og der bliver aldrig refereret til problemet igen.
Mod slutningen kommer der selvfølgelig skår i idyllen, da en ond pige (man kan se, hun er ond, idet hun har flerfarvet hår og ryger – e-cigaretter, but still), som sætter lus i skindpelsen.
Trådene bliver dog hurtigt redet ud, og man spoiler ikke noget ved at fortælle, at det hele ender godt. Og med at alle over 15 har spændingshovedpine.
Instruktør: Jenny Gage. Med: Josephine Langford, Hero Fiennes Tiffin
