Det blev tv-serien 'Game of Thrones', der løb med den eftertragtede pris som årest bedste tv-serie ved Emmy-uddelingen i Los Angeles natten til tirsdag.

Det skriver flere amerikanske medier, blandt dem Variety og The Hollywood Reporter.

Serien var nomineret i hele 22 kategorier.

Danske Nikolaj Coster-Waldau var normineret til en pris i kategorien 'Bedste mandlige birolle i en dramaserie', men den pris gik til hans kollega, hans fiktive lillebror Tyrion, Peter Dinklage.

Nikolaj Coster-Waldau med sin kone, Nukaaka Coster-Waldau.
Nikolaj Coster-Waldau med sin kone, Nukaaka Coster-Waldau. Foto: NINA PROMMER
Vis mere

På trods af skuffelsen kunne danskeren dog glæde sig over, at hans filmbror sendte ham en hilsen i sin takketale.

»En tak skal også lyde til min bror fra en anden mor. Jeg deler denne pris med dig. Du er min smukkeste bror,« sagde Peter Dinklage.

Det var sjette gang, at 'Game of Thrones' var nomineret til en Emmy for bedste dramaserie.

Peter Dinklage med sin Emmy for bedste mandlige birolle.
Peter Dinklage med sin Emmy for bedste mandlige birolle. Foto: MIKE BLAKE
Vis mere

Det var 70. gang, at Emmy-prisen blev uddelt.

Holdet bag successerien 'Game of Thrones', da de natten til tirsdag dansk tid løb med Emmy'en for årets bedste serie.
Holdet bag successerien 'Game of Thrones', da de natten til tirsdag dansk tid løb med Emmy'en for årets bedste serie. Foto: VALERIE MACON
Vis mere