Lyt til artiklen

I en TikTok-video fortæller modellen Emily Ratajkowski, at hun er træt af måden, hvorpå kvindelig smerte bliver seksualiseret på.

Det er en holdning, hun udtrykker efter den nye Marilyn Monroe-film, 'Blonde', kunne ses på Netflix.

»Jeg har ikke set filmen endnu, men jeg er ikke overrasket over at høre, at det er endnu en film, der seksualiserer kvindelig smerte, selv i døden,« fortæller Emily Ratajkowski på sin TikTok.

Men det er ikke kun Netflix' 'Blonde', der står for skud. Måden, hvorpå vi romantiserer og seksualiserer kvindelig smerte på er i forvejen udbredt, mener modellen.

»Vi elsker at seksualisere kvindelig smerte. Se på Amy Winehouse. Se på Britney Spears. Se måden, vi sluger prinsesse Dianas død på. Måden, vi er besatte af døde piger og seriemordere,« fortæller hun.

Derfor har Emily Ratajkowski et forslag. Hun vil have seksualiseret vrede.

»2022 bliver min 'bitch æra',« fortæller modellen.

Filmen 'Blonde' har Ana de Armas i rollen som Marilyn Monroe og fik premiere 30. september på Netflix.

Den fik en noget lunken modtagelse og har i øjeblikket en score på 5,6/10 på filmsiden IMDb.