Der var drama for alle pengene, da X Factor-gruppen 'Jung & Bergmann' fredag aften indtog scenen i Five Chair Challenge.

Inden duoen bestående af Troels Bergmann og Jakob Jung overhovedet nåede så langt som halvvejs gennem deres version af sangen '3 Nights' af Dominic Fike, blev de stoppet af Ankerstjerne.

»Stop, stop, stop! Det er simpelthen ikke det rigtige. Det må I ikke gøre mod mig,« råbte 'X Factor'-dommeren nærmest panisk.

Han forsøgte derefter at overtale 'Jung & Bergmann' til at synge en anden sang, men forsøget var forgæves, da de unge gutter nægtede.

Der var panik at spore hos 'Jung & Bergmann', da Ankerstjerne afbrød dem under deres optræden.
Der var panik at spore hos 'Jung & Bergmann', da Ankerstjerne afbrød dem under deres optræden. Foto: Lasse Lagoni
Vis mere

Hvorfor ville I ikke synge en anden sang?

»Fordi vi havde forberedt og øvet den sang over 100 gange, og da vi stod i momentet kunne vi ikke tænke på andet end teksten til lige den sang. Vi havde slet ikke forberedt andet,« siger Jakob Jung.

Han fortæller endvidere, at lyset slukkede totalt, da Ankerstjerne afbrød dem.

»Alting gik i stå, men samtidig bankede hjertet mega hurtigt, og adrenalinen pumpede derudad,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror, vi tænkte alle mulige ting, men mest af alt: 'Hvorfor?'. For vi synes faktisk selv, det gik mega godt.«

Gruppen fik i første omgang en stol af Ankerstjerne, selvom dommeren ikke var tilfreds med deres optræden.

Men i sidste ende blev de sendt hjem.

Foto: Lasse Lagoni
Vis mere

Har I fortrudt, at I ikke forsøgte at synge en anden sang?

»Nej, det har vi ikke. Vi er glade for, at vi stod ved vores beslutning, og jeg tror faktisk ikke, det havde gået bedre, hvis vi sang en anden sang,« siger Jakob Jung og fortæller, at han har været glad for oplevelsen.

»Det har været mega fedt, og det var da mega træls at ryge ud, men nu tror jeg, det er fint nok. Det var et stort pres at være med.«

Ankerstjerne skulle have sendt fem grupper videre til Bootcamp, men han valgte at fjerne to stole.

Dermed er der lagt op til, at han i næste afsnit af TV 2-programmet vil samle to ekstra grupper bestående af solister, der tidligere er blevet smidt ud af programmet.